Annonce
Horsens

Store stigninger på landsplan: Anmeldelser om høj musik er 'ikke alarmerende' i Horsens

I de mørke timer må politiet en gang imellem ud til fester, hvor musikken er lidt for høj. Mens der på landsplan har været en stor stigning i anmeldelser, har den ikke været lige så voldsom i Horsens, selv om man i juni oplevede 50 procent flere end i samme periode sidste år. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
På landsplan meldes der om store stigninger i antallet af anmeldelser om høj musik, men i Horsens ser det knap så slemt ud. Ikke alarmerende, men stadig noget, vi tager seriøst, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
Annonce

Horsens: Høj musik i de sene aften- og nattetimer har fyldt meget i debatten i de seneste uger, men selv om der på landsplan har været en voldsom stigning i antallet af anmeldelser, oplever man ikke det samme i Horsens Kommune.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at man i første halvdel af juli i år har fået 35 anmeldelser om den form for generende larm i Horsens Kommune, mens det i samme periode i 2019 blev til 29 anmeldelser. For hele juni er stigningen større: 77 anmeldelser i år mod 54 sidste år.


At der er seks flere anmeldelser i juli, ser jeg ikke som noget stort problem, men vi tager stadig sagerne alvorligt og kører ud til dem. Det er selvfølgelig hamrende irriterende, hvis man får ødelagt nattesøvnen af generende høj musik.

Morten Anker Jensen, linjechef for Beredskabet i Sydøstjyllands Politi


Anmeldelserne har Horsens Folkeblad tidligere skrevet om, blandt andet da politiet tirsdag 7. juli rykkede ud to gange til høj musik i henholdsvis Lunden og i parkeringshuset ved regionshospitalet på Sundvej. To dage efter var man ude ved to adresser på henholdsvis Østerled og Strandpromenaden for at få dæmpet musikken.

Som helhed ser tallene dog ikke alarmerende ud, lyder det fra Morten Anker Jensen, politiinspektør og linjechef for Beredskabet, der netop rykker ud til sådanne anmeldelser.

- At der er seks flere anmeldelser i juli, ser jeg ikke som noget stort problem, men vi tager stadig sagerne alvorligt og kører ud til dem. Det er selvfølgelig hamrende irriterende, hvis man får ødelagt nattesøvnen af generende høj musik, siger han.

Annonce

Godt vejr og covid-19

Den større stigning i juni er der ifølge politiinspektøren flere forklaringer på.

- Det var godt vejr i juni i år, og det afstedkommer mere musik blandt andet i sommerhusområderne. Samtidig er der med covid-19 flere, der bliver derhjemme, og det kan også have en betydning for, hvor mange der oplever gener, siger Morten Anker Jensen.

Sammenligner man tallene for Horsens Kommune med resten af landet, har musikken ikke været lige så generende i den østjyske kommune.

I en opgørelse, som TV 2 lavede for tallene i juni, kan man se, at der i samtlige politikredse var væsentlig flere anmeldelser om støjende musik i 2020 sammenlignet med juni 2019.

Samlet kom der 3915 i juni i år mod 1679 i samme måned sidste år. I Sydøstjyllands Politikreds blev det til en fordobling fra 174 sidste år til 345 anmeldelser i år. Stigningen i Horsens fra 54 til 77 anmeldelser er ikke på samme niveau.

Annonce

Bøde på 1000 kroner

Afspilning af høj musik kan være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsens paragraf otte, hvis musikken ”må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende,” som det lyder i bekendtgørelsen.

Som udgangspunkt bliver folk bedt om at skrue ned for musikken, men det kan også ske, at politiet skal have bødeblokken frem. Arkivfoto: Michael Bager

Straffen lyder på 1000 kroner i bøde, hvis det skulle ende med, at man får sådan en.

- Det er politiet, der foretager vurderingen. Det skal være musik til væsentlig ulempe, eller også kan det have noget med gentagelsen at gøre. Hvis vi har været forbi og bede om, at der blev skruet ned, og der så igen er høj musik efter 20 minutter, siger Morten Anker Jensen.

Annonce

Mange anmeldelser i weekenden

Denne weekend er ikke med i statistikkerne fra Sydøstjyllands Politi, men den bød på mange anmeldelser på tværs af politikredsen - og på mange anmeldelser på landsplan.

Det kan Ritzau berette efter en rundringning til politikredsene søndag morgen.

- Vi har fået mange klager over musik til ulempe. Det lader til, at folk bare skal tænde for en radio, og så bliver der klaget, lød det fra Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelserne behøver ikke være fra Horsens Kommune, da politikredsen også dækker Skanderborg, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce