Annonce
Østjylland

15-årige Magnus vaccineret: Behøver ikke længere at gå over på modsatte fortov, når han møder andre

Magnus Heegaard blev tirsdag sammen med 30 andre udsatte børn under 18 år vaccineret mod Covid-19. Foto: Christine Heegaard
Tirsdag var en festdag på Aarhus Universitetshospital. 30 særligt udsatte børn fik det første skud af den coronavaccine, der vil give dem hverdagen igen.

SKEJBY: Tirsdag formiddag havde sygeplejerskerne på børneambulatoriet på Aarhus Universitetshospital fundet fødselsdagsflaget og de store smil frem, det var nemlig dagen hvor 15-årige Magnus Heegaard og en lille flok andre særligt udsatte patienter under 18 år skulle vaccineres.

- Sygeplejerskerne var helt rørt. De havde stillet flaget op uden for den stue, hvor de vaccinerede, fortæller Mangus´mor Christine Heegaard.

I alt blev 30 unge under 18 år med blandt andet cystisk fibrose og en række sjældne lungesygdomme, som Magnus, vaccineret.

Annonce

Lige præcis gammel nok

Tre af dem fylder lige som Magnus Heegaard først 16 år senere i år.

- Det var en god oplevelse. Vi sad sammen med to andre mødre og deres sønner på Magnus´ alder. Det var sgu fedt, der var store smil bag maskerne, fortæller hun.

Vaccinen er ikke godkendt eller testet på børn, men det bekymrer ikke Christine Heegaard.

- Jeg tænker, han er så tæt på at være de 16 år, som den er godkendt til. Og Magnus har volumen til det. Var han lille og spinkel, ville jeg måske havde haft betænkeligheder, men nej, det har jeg slet ikke et problem med, siger hun.

Yngre børn står i en vanskelig situation.

- Vi har gjort hvad vi kunne, men der er ikke mulighed for at få åbnet for behandling på alderskriteriet. Det er dels fordi vaccinen ikke er testet på dem. Men det er man gået på kompromis med i andre medicinske sammenhængen, siger Sune Rubak, der er overlæge og leder af Børnecenter for Lunge- og allergisygdomme, på Aarhus Universitetshospital.

Han har en forklaring.

- Havde vi ubegrænset vaccine til rådighed, havde der nok ikke været den samme begrænsning, men det er sådan det er, siger han.

Hvad skal forældrene til de yngre børn så gøre?

- Der hvor børnene er så syge, at de alligevel skal blive hjemme indtil hovedparten af den danske befolkning er vaccineret, kan vi indstille forældrene til vaccination i gruppe seks, siger Sune Rubak.

Det er heldigvis ikke ret mange børn det drejer sig om. Samlet 20-30 børn i Region Nord og Midt.

- Det er Sundhedsstyrelsen og Serum Instituttes ord, der står til troende. Der er ikke ret mange vaccine, og det er dem der har magt over dem, så det er sådan det er, siger han.

Annonce

Får hverdagen tilbage

Da Magnus var halvandet år gammel, blev han ramt af to forskellige virusinfektioner. Den ene lunge klappede sammen, og begge lunger tog permanent skade. Magnus Heegaard har i dag en lungekapacitet på 23 procent af det de fleste andre har.

Yes! Magnus Heegaard fik tirsdag det første af sine to stik mod Covid-19. Foto: Christine Heegaard

Magnus Heegaard har siden foråret isoleret sig i hjemmet i Egå. Han har ikke været i skole, og kun mødtes med andre mennesker udendørs og på afstand.

- Vaccinationen betyder, han ikke længere behøver at gå over på den anden side af fortorvet, når han møder andre mennesker. Han er så glad. I går kom han flere gange ind i stuen for at sige "jeg skal vaccineres i morgen", siger Christine Heegaard.

Vaccinationen betyder også at familien igen kan være sammen som en hel familie. Magnus´ storesøster, der går i gymnasiet, har af flere omgange måtte isolere sig på sit værelse, eller ligefrem flytte hjemmefra i perioder, hvor hun ikke kunne undgå at komme i for tæt kontakt med andre.

- Vi kan sænke skuldrene. Det betyder virkelig meget for os, siger Christine Heegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce