Annonce
Erhverv

Store prikkedag hos Siemens Gamesa

Hos Siemens i Brande bliver der afskediget 350 medarbejdere. Arkivfoto

Brande: Vindmøllefabrikanten Siemens Gamesa offentliggjorde sidst i september planerne om at udfase produktionen af landvindmøller i Brande, hvilket skal ske frem mod udgangen af 2020. Planerne er en følge af fusionen mellem Siemens Wind Power og den spanske vindmølleproducent Gamesa, som blev en realitet i 2017.

Ved samme lejlighed blev der lagt op til, at virksomheden ville skille sig af med op imod en tiendedel af dens ca. 6.000 danske ansatte, heraf 350 alene i Brande.

Siden er der blevet forhandlet mellem parterne, og de berørte ansatte får besked i dag torsdag.

For at hjælpe de afskedigede videre, arrangerer Ikast-Brande Kommunes Jobcenter et informationsmøde for opsagte medarbejdere og vikarer med udløbne kontrakter i RemisenBrande tirsdag 5. november. Her vil der blandt andet blive mulighed for at tale med jobcentre, fagforeninger, A-kasse, kolleger, Industriens Pension, økonomiske rådgivere og PFA.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce