Annonce
Horsens

Video: 20.000 forventningsfulde publikummer strømmer ind på Fængslet i bagende sol

Horsens: Solen hamrer ned over Horsens, hvor omkring 20.000 publikummer tirsdag eftermiddag er på vej til Fængslet til en af årets største musikbegivenheder i byen.

Kl. 21.15 går amerikanske Foo Fighters - et af de bands Horsens & Friends har arbejdet i flere år på skaffe sig en koncert med – på scenen.

Hovednavnet er dog kun toppen af en kransekage, der også inkluderer koncerter med britiske Frank Carter & The Rattle Snakes og danske The Minds Of 99.

Kort før klokken 17 begyndte der for alvor at komme pres på indgangene, hvor fans stimlede sammen under den bagende sol.

Med udsigt til 27 grader i eftermiddagstimerne finder koncerten sted på en af årets hidtil varmeste dage.

Det lægger dog ikke en dæmper på forventningerne til koncerterne - mød nogle af de håbefulde publikummer i videoen.

Solen bager ned over Horsens, og kl. 17 åbnede koncertpladsen på Fængslet. Publikum strømmede ind til den store rockdag med Frank Carter & The Rattlesnakes, The Minds Of 99 og hovednavnet Foo Fighters . Foto: Morten Pape
Solen bager ned over Horsens, og kl. 17 åbnede koncertpladsen på Fængslet. Publikum strømmede ind til den store rockdag med Frank Carter & The Rattlesnakes, The Minds Of 99 og hovednavnet Foo Fighters . Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce