Annonce
Udland

Storbritanniens premierminister er trængt op i en krog:Både venner og fjender spekulerer i hendes snarlige udskiftning

Theresa May kæmper med næb og klør, og mistet stemme, for sin EU-aftale. Det får i stadig stigende grad opbakningen til hende til at svinde. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Storbritanniens premierminister er trængt op i en krog af både opposition og sine egne konservative regerings- og parlamentsmedlemmer. Så meget, at de åbenlyst spekulerer i hendes snarlige udskiftning.

Storbritannien: Lyd og billeder fra de seneste tumultagtige diskussioner og afstemninger i det britiske parlament taler sit eget sprog: Den konservative premierminister, Theresa May, har mistet grebet om sin regeringsledelse, hun har mistet stemmen, og endnu værre: Hun har mistet stemmerne fra selv sine egne partifæller. Ifølge britisk presse spekulerer de åbenlyst i muligheden for - eller snarere nødvendigheden af - at sætte hende fra bestallingen. Selv om et magtskifte midt i brexit-kaosset næppe gør situationen mindre kaotisk.

Under overskriften "Drevet til fortvivlelse"" fortæller The Times, at ikke blot konservative parlamentsmedlemmer, men også ministre, siger lige ud, at May med sine markante afstemningsnederlag i parlamentet "har mistet sit mandat til at regere." Nogle opfordrer de øvrige regeringsmedlemmer til at gå direkte imod hende.

Ifølge en af avisens regeringskilder har man i Theresa Mays regeringsdomicil i Downing Street 10 diskuteret muligheden for, at hun lader en anden overtage premierminister-embedet, samtidig med at hun fortsætter som leder af det konservative parti. Det afvises dog officielt fra Downing Street 10.

Vi skylder landet at have en regering, der kan regere. Vi kan ikke forsætte med at lade som, at det, vi har nu, er en regering

Charles Walker, konservativt parlamentsmedlem til BBC Radio 4

Ikke bæredygtig

Et af de menige konservative parlamentsmedlemmer, Charles Walker, siger til BBC Radio 4, at han forudser et snarligt parlamentarisk sammenbrud med nyvalg til følge.

- Den øjeblikkelige situation i parlamentet er ikke længere bæredygtig (...) Vi skylder landet at have en regering, der kan regere. Vi kan ikke forsætte med at lade, som om det, vi har nu, er en regering (...) Så hvis vi med et valg kan få svar på, hvilken vej befolkningen mener, vores land skal gå, er det det, vi skal gøre, siger Charles Walker.

Et anonymt, konservativt medlem synger ifølge The Times med på samme melodi:

- Det er meget svært at se en regering overleve, når den har mistet det afgørende greb om, hvad den foretager sig.

Forsvarsminister Tobias Ellwood lægger heller ikke skjul på, at regeringen og partiet er i alvorlig søgang med de mange interne, modsatrettede holdninger.

- Det er bekymrende med så mange fløje med så afgørende indflydelse. Det er ikke godt for vores parti, speciel ikke når vi ønsker at optræde som et moderat centrum-højre-parti med ønske om at regere, siger han til Channel 4 News.

Ny afstemning kræver ny leder

Ifølge The Times er et par toneangivende konservative parlamentsmedlemmer i gang med at samle en delegation, der snarligt drager til Downing Street 10 med en opfordring til Theresa May om at gå af.

Flere i såvel parlament som regering mener, at svaret på brexit-krisen er en helt ny folkeafstemning, hvor briterne skal tage stilling til, om de fortsat ønsker at forlade EU. Altså en gentagelse af folkeafstemningen 23. juni 2016, hvor et flertal på 51,9 procent mod 48,1 procent af vælgerne stemte for at sige farvel til EU.

Selv om Theresa May selv er tilhænger af britisk medlemskab af EU, har hun hidtil afvist muligheden for en ny afstemning. Når folket har talt, gælder det. Sådan er de demokratiske spilleregler, har hendes argument lydt. En ny afstemning kræver derfor en ny premierminister, lyder et andet argument for, at hun skal slippe tøjret.

- For at nå dertil bliver vi også nødt til at ændre regeringsledelsen, uden at det nødvendigvis betyder, at der skal udskrives nyt parlamentsvalg, siger et regeringsmedlem til The Times.

Isbjerget skal flytte sig

Ikke kun ministre og parlamentsmedlemmer udtrykker ønsket om en ny premierminister. Det er også udbredt i vælgerkorpset. I en helt ny meningsmåling, der blev foretaget efter Mays afstemningsnederlag tirsdag, tilkendegav 50 procent af de adspurgte, at Theresa May ikke er den rette i premierministerembedet. Også her var opbakningen fra egne rækker vakkelvorn: Hver fjerde konservative vælger kasserede hende.

På lederplads levner The Times heller ikke de store muligheder for Theresa Mays politiske overlevelse:

- Uden tillid og autoritet er det svært at se, hvad hun har at tilbyde (...) Det konservative parti bør nu beslutte, at kun en ny leder kan finde på vej til en passende brexit, skriver avisen.

EU har konsekvent afholdt sig fra at kommentere indenrigspolitiske anliggender, som et premierministerskifte vil være. Men brexit-kaosset og de tumultariske afstemninger og diskussioner i det britiske parlament har længe fremkaldt hovedrysten og himmelvendte øjne på det europæiske kontinent blandt politikere såvel som embedsfolk. Som Sabine Weyand, EU's næstkommanderende i brexit-forhandlinger, ifølge The Guardian udtrykte det efter afstemningen onsdag:

- Det er som at se Titanic stemme for, at isbjerget skal flytte sig.

Modstanden mod Theresa May vokset, ikke kun i parlamentet, men også i regeringen og hendes eget konservative parti. Foto: Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce