Annonce
Horsens

Stor tak fra en glad morgenvandrer - forhåbentlig bliver planen for Husoddestien godkendt i byrådet

Læserbrev: Det er med stor glæde, at jeg i Horsens Folkeblad kan se, at der nu er enighed i plan- og miljøudvalget om fremtiden for Husoddestien, og forhåbentlig bliver planen også godkendt i byrådet, når forslaget kommer til behandling der.

Dejligt at der nu kommer belysning i form af pullert-belysning, som ikke kan genere nogle af beboerne, der bor ned til stien.

Som det fremgår af avisen, forestiller man sig, at de skal placeres med ca. 12 meters afstand.

I min optik kunne der godt være 20-30 meter imellem pullerterne, så vil det hele mere blive en markering af, hvor på stien man befinder sig. Så det er super.

Hvad angår belægningen, så er det rigtig fint, at man undlader asfalt eller noget lignende.

Så slipper kommunen også for snerydning og saltning.

For min skyld kunne man også godt spare de to træbrygger og så lave en trappe i træ, så man kan komme helt ned til vandet.

Broen ved sundet skal man ikke udvide for min skyld, da man vel godt kan vente, om man er fodgænger eller cyklist på passage.

Jeg er sikker på, at det bliver, som det allerede er nu, en dejlig sti i en smuk natur. Så jeg glæder mig til næste vinter, hvor det hele sikkert er udført.

Stor tak på forhånd til Horsens Kommune fra en glad morgenvandrer.

Hvad angår belægningen, så er det rigtig fint, at man undlader asfalt eller noget lignende. Så slipper kommunen også for snerydning og saltning.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce