Annonce
Hedensted

Stor spørgelyst til havbrug-debat: Tiden rakte ikke til at høre alle

Horsens Fjord har det ikke godt miljømæssigt, og skal den have det bedre i fremtiden, så er det blandt andet en god idé at reducere udledningen af kvælstof, fortalte marinebiolog og lektor Mogens Flindt. Foto: Morten Pape

De to afsatte timer var ikke nok, da der lørdag i Juelsmindehallerne var debatmøde om fordele og ulemper ved havbrug

Juelsminde: Lørdag eftermiddag stod på den på havbrugsdebat i Juelsmindehallerne.

Panelet bestod ikke af lokale havbrugsejere eller politikere, for selvom den aktuelle sag om Hjarnø Havbrug måske nok var anledningen, så var emnet denne dag mere overordnet, nemlig fordele og ulemper ved havbrug.

I panelet foran de godt 70 fremmødte, der bl.a. talte lystfiskere, sommerhusejere og lokalpolitikere, sad direktør for Dansk Akvakultur, der repræsenterer havbrugene, Brian Thomsen, marinebiolog Mogens Flindt, Odense Universitet, og formændene for to havbrugskritiske organisationer - Knud Andersen, Levende Hav, og Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund.

Blandt dem blev der noteret enighed om, at landbaserede anlæg som et alternativ til havbrug er noget, der skal satses på at udvikle teknologien inden for. Dog mente Brian Thomsen, at der også skulle satses på havbrug.

Direktørens udtalelse om, at et kilo foder dumpet i havbrug giver et kilo fisk var der til gengæld splittelse om.

- Det er fuldkomment forrykt, sagde marinebiolog Mogens Flindt.

Han mente, det var snyd at give udtryk for sådan noget, fordi det kunne få folk til at tro, at fiskene optager al foderet, når de reelt optager under halvdelen og sender resten ud i havet igen med de næringsstoffer, det indeholder.

Annonce
Blandt de fremmødte var både aktive inden for havbrug eller interesseorganisationer, politikere og almindelige borgere. Foto: Morten Pape

Vegetarfisk i havbrug

De fremmødte fik først mulighed for at stille spørgsmål efter en god times tid.

Bent Hindrup fra Endelave var først. Han spurgte til muligheden for at opdræt af fisk, der lever af vegetarkost, som en vej til at undgå havmiljøskadeligt foder.

Brian Thomsen svarede, at hvis der i branchen var interesse for at prøve andre arter af og en økonomi i det, så ville det også blive bakket op. Han sagde dog, at laksearterne, som sælges til høje priser, er dem, man er god til i Danmark og har erfaring med.

En anden spørger, Jan Tidemand, undrede sig over, at lokale havbrug ligger inden for beskyttede Natura 2000-områder, og Verner W. Hansen svarede, at det skyldes, at havbrugene er etableret længe før Natura 2000-projektet blev til.

En mand fra Djursland var bl.a. bekymret over medicinrester i fisk fra havbrug, men det garanterede Brian Thomsen ham for, at der ikke var grund til at være.

En mand, der har arbejdet i havbrugsbranchen, bad om en bekræftelse på, at havbrug som produktionsform har et lavt co2-aftryk i forhold til andre fødeproduktioner og blev ikke modsagt i svaret.

Knud Andersen, Levende Hav, Brian Thomsen, Dansk Akvakultur, Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund og ordstyrer Jan Karnøe Foto: Morten Pape

Ikke nok spørgetid

En sommerhusejer fra As Vig blev sidste spørger. Han ville vide om, muslinger som kompensationsopdræt har en dokumenteret effekt.

Det har muslingerne, men derfor duer de ikke nødvendigvis i Horsens Fjord, mente Havbrugsgruppens Søren Knudsen, som tog plads i panelet i anden halvleg.

Der var langt flere spørgere end de ti stykker, der blev hørt.

Ordstyrer Jan Karnøe håbede dog, at folk havde fået nogle svar alligevel.

- Overhovedet ikke, sagde en af de fremmødte.

En anden, Bjarne Pedersen fra Glud, synes, han var blevet klogere på de to timer.

- Jeg har fulgt sagen om Hjarnø Havbrug, og det var rart at høre, at der blandt parterne er enighed om, at tingene skal gøres på den ordentlige måde, sagde han efter mødet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce