Annonce
Odder

Stor risiko for at blive kørt over

Annonce

Læserbrev: Tro på teknikken. Det skrev Kasper Bergendahl fra Horsens i Odder Avis d. 14.10.2020. Det har vi gjort i mere end 100 år. Troet på teknikken. Det er der kommet meget godt ud af. Og der er givetvis ingen, der ønsker sig 100 år tilbage i tiden.

Men den blinde tro på teknikken har medført bivirkningerne. Fx har det medført, at vi har forurenet grundvandet med sprøjtegift, sendt CO2 ud i atmosfæren med voldsomme klimaforandringer til følge, og vi har haft og har fortsat et overforbrug af klodens ressourcer.

Kasper Bergendahl oplister en stribe fordele. Transporttiden vil formindskes. Det vil give miljømæssige gevinster. Der er sikkert rigtigt. Men jeg vil godt se, hvornår den miljømæssige gevinst bliver indfriet, når den skal vejes op imod 10–15 års anlægsarbejde, samt alle de materialer der medgår til et så kæmpe stort anlægsarbejde.

Kasper Bergendahl bor i Horsens. Så det bliver ikke ham, der generes af generne i forbindelse med anlægsarbejdet og heller ikke af støj- og forureningsgenerne, når anlægget er færdigt. (El-biler larmer også når de kører 130 km. i timen.) Det er heller ikke hans kommune, der skæres i skiver af en motorvej og en jernbane. Og det er heller ikke hans kommune, der berøves den rekreative værdi som er en af Odder Kommunes største værdier, nemlig muligheden for ro og stilhed bl.a. i sommerhusområdet langs kysten.

Kasper Bergendahl skriver også om erhvervsbyggeri og vækst. Men hvis man ser ud over de steder, hvor der er kommet vækst i nærheden af motorveje, så er det tydeligt, at det er de steder, hvor motorveje krydser hinanden eller deler sig. Hvor det ikke er tilfældet bliver mange kommuner bare kørt over.

D. 24.9.2020 udtaler borgmestre fra Vestegnen (ved København) i en artikel i Politiken, ”Støjen fra de statslige veje og jernbaner er en stor pinsel i vores område”. https://politiken.dk/del/rjPR7qAAUIyw

Man kan sige, at de er lidt sent ude. Jeg gætter på at borgmestrenes forgængere i sin tid har haft en stærk tro på, at motorvejen ville give udvikling, vækst og andre lyksaligheder. Havde de været mere kritiske og stillet større krav, var motorvejen måske blevet gravet ned eller på andre måder anlagt, så den ikke var blevet en pinsel.

Samsø er en ø hvor bevidste borgere over flere årtier har vist veje til et mere sundt og bæredygtigt samfund. De har skabt udvikling, men ikke med bind for øjnene. Det er de blevet kendt for i store dele af verden. Samsø siger højt og tydeligt nej tak til en broforbindelse, fordi den vil ødelægge mere end den vil gavne.

Det er ikke hverken Samsø eller Odder kommune, der beslutter om Kattegatforbindelsen skal etableres. Det er regeringen og folketinget, der skal træffe den beslutning. Men folkelige protester og de berørte kommuners holdning har betydning. Hvis man uden forbehold jublende siger ja tak – så er der stor risiko for, at man bare bliver kørt over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Springer 32 pladser på to år: Horsens henter bedste placering i syv år på prestigefyldt rangliste

Annonce