Annonce
Horsens

Stor pengegave smelter industriens fortid og fremtid sammen

Kristoffer Jensen og David Olesen (forrest) fra Industrimuseet i Horsens har igen fået fondsmidler til et forskningsprojekt og en udstilling, der fokuserer på det moderne industrisamfund. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Industrimuseet og VIA får begge en kontant håndsrækning fra Gurli og Hans Engell Friis Fond.

Horsens: Fortid og fremtid... Der er pengegaver på vej til begge fra den lokale fond Gurli og Hans Engell Friis fond.

Fonden har netop offentliggjort modtagerne af sine halvårlige donationer, og Danmarks Industrimuseum i Horsens har fået 100.000 kr. til en ny udstilling, der - bl.a. via samarbejde med robotteknologi-forskere - skal føre museets tidsmæssige spændvidde op i moderne tid.

Den anden modtager, VIA, får 120.000 kr. til en ny robot, der skal bruges i uddannelsesinstitutionens såkaldte Industri 4.0 trænings- og udviklingsfaciliteter, oplyser fonden.

- Man kan sige, at det hænger sammen. Industrimuseets kommende udstilling skal være med til at vise, at det ikke gik så galt med industrisamfundet, som man troede, det ville, da man begyndte at tale om videnssamfundet, men at det i stedet er lykkedes at holde fast i produktion herhjemme. Bl.a. gennem udvikling og effektivisering, forklarer fondsformand Lars Engell Friis.

Annonce
Lars Engell Friis er formand for Gurli og Hans Engell Friis fond, der udspringer af hans fars møbelvirksomhed i Horsens. Fonden støtter lokal forskning, udvikling og uddannelse inden for almennyttige og almenvelgørende videnskabelige, humanitære, sociale eller kulturelle områder. Fonden deler penge ud to gange om året. PR-foto

Linjen føres op til i dag

På Industrimuseet, der forventer at have den kommende udstilling på plads i midten eller slutningen af 2020, kommer pengene som et skulderklap til arbejdet med at dokumentere industriens udvikling i Danmark.

- Vi har gang i et Velux-projekt, der undersøger, hvordan industrien fungerer i det 21. århundrede. Altså, hvordan helt moderne industri ser ud, hvilket egentlig skriver lidt op i mod den her tanke om, at industri er passé, og at vi bevæger os mod et samfund uden industri og produktion. Det vil vi gerne nuancere ved at se på, hvordan moderne produktion ser ud, og det gør vi bl.a. via forskning i robotindustrien i Odense, siger museumsinspektør David Holt Olsen om udstillings-samarbejdet med en tech-klynge i Odense, som er langt fremme i robotteknologi-forskningen.

- For os handler det om af føre linjen op til i dag, så vi som museum ikke ender med at påstå, at industrisamfundet var noget, der sluttede i 1970, men at det stadig eksisterer i dag. Ellers kommer museerne til på en måde at give et misvisende billede af, hvad industri er, siger museumsinspektøren.

På VIA skal pengegaven fra fonden konkret bruges på indkøb af en Robot UR 3-robot, som skal fungere i stedets træningsfaciliteter.

- Træningsfaciliteterne er også med til at gøre Horsens til et attraktivt sted at uddanne sig til produktionsingeniør og på den måde bidrage til, at det lokale erhvervsliv får lettere ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, forklarer Lars Engell Friis.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce