Annonce
Østjylland

Stor mystik om gigantisk ravklump: Naturhistorisk Museum føler sig misbrugt

Her er klumpen ankommet til Lauritz.com, inden den ryger på auktion. En auktion, der nu er sat på pause. Foto: Flemming Krogh
En af verdens største klumper kopal var via en fisker i Skagerrak endt på auktion i Aarhus hos Lauritz.com, der havde vurderet den til 300.000 kroner. Men den er formentlig værdiløs.

AARHUS: Det føltes som et af de helt store scoops, da en 278 kilo tung klump blev kørt ind til Lauritz.com i Aarhus.

En århusianer havde købt den gigantiske klump, der blev vurderet til at være kopal, der med tiden vil blive til rav, og som vurderingsfolk fra Lauritz.com satte på auktion til 300.000 kroner.

Den sjældne og helt særlige vare var også godt i gang med at blive budt op, og mandag blev der lagt et bud på 150.000 kroner på online-auktionen.

Annonce

Der er bare et problem. Klumpen er formentlig slet ikke kopal, men i stedet en form for værdiløs, industrielt harpiks.

Kan holde et par år

Blandt andre har formand for Den Danske Ravklub, Anders Leth Damgaard, betvivlet, at den overhovedet har værdi, da han mener, det netop er industrielt harpiks.


Vi får besked om, at der står, at vi har haft geologer ude at bekræfte ægtheden. Men vi har slet ikke geologer ansat, så det er en umulighed

Bo Skaarup, museumsdirektør


- Klumpen har ingen reel videnskabelig værdi, da den bare er menneskeskabt. Den kan ikke polers op og blive blank. Den kan ikke laves til smykker og kan sådan set ikke bruges til noget. Det skulle da lige være som et stykke brugskunst til forhaven. Men så ville jeg nok ikke give mere end 500 kroner for den. For den er allerede så småt i stykker nu, og opbevarer man den udenfor, kan den højest holde et par år, siger Anders Leth Damgaard til Radio4.

Annonce

Museum føler sig misforstået

Da Lauritz.com meldte nyheden om den store klump ud, stod der, at auktionshuset havde fået ægtheden bekræftet af geologer fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Er det kopal eller industrielt harpiks? Det er det store spørgsmål. Foto: Flemming Krogh

Men den udlægning genkender man ikke, fortæller museumsdirektør Bo Skaarup.

- Vi får besked om, at der står på Lauritz.com, at vi har haft geologer ude at bekræfte ægtheden. Men vi har slet ikke geologer ansat, så det er en umulighed, siger han til Århus Stiftstidende.

Naturhistorisk Museum var i stedet blevet kaldt ud for at se på klumpen med henblik på et muligt køb.

- Vi var ikke blevet kaldt ud til en faglig vurdering. Vi efterspurgte flere papirer på den, så vi kunne finde ud af, om vi ville købe den, men vi hørte aldrig mere, før jeg fik at vide, at vi skullet have godkendt dens ægthed, siger Bo Skaarup.

- Det er en træls situation, fordi det beklikker vores troværdighed som museum, mener han.

Siden er sætningen med museets vurdering fjernet fra Lauritz.com.

Annonce

Lauritz forsvarer sig

Naturhistorisk Museums udlægning kan Lauritz.com imidlertid ikke forstå.

- Det er beklageligt, at Naturhistorisk Museum Aarhus nu ikke mener, at de ikke har udtalt sig som eksperter under deres besøg hos os, hvor de inspicerede kopal-stykket med henblik på køb og var i dialog med vores filialchef. Det undrer os endvidere, hvis vores filialchef skulle have misforstået deres ekspertudtalelser, herunder en mulig datering til den seneste istid. I vores beskrivelse har vi netop lænet os op ad disse ekspertudtalelser, ligesom vi loyalt har gengivet eksperternes mindre forbehold, idet vores oprindelige beskrivelse lød ’antageligt den seneste istid’, lyder det i et skrifteligt svar til Århus Stiftstidende fra konceptmanager Mette Jessen.

Annonce

Auktion sat på pause

- Så snart der blev sået tvivl om dateringen, korrigerede vi imidlertid i varebeskrivelsen, ligesom vi kontaktede byderne og gjorde dem opmærksom på ændringen. Derudover har vi sendt et stykke af Kopal-klumpen til kulstof 14-test for at få en mere præcis datering, skriver hun videre.

Foto: Flemming Krogh

Derfor har man valgt at stoppe auktionen, der altså var oppe på bud omkring de 150.000 kroner mandag aften.

Så snart man har fået prøverne tilbage, vil man sætte auktionen i gang igen med en ny varebeskrivelse, ligesom man alt efter testens udfald, kan ændre vurderingen på de 300.000 kroner.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Vejdirektoratet ser intet behov for ny omfartsvej: Men den er alligevel nødvendig, vurderer kommunen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ny øverste chef for 7000 kommunalt ansatte i Horsens: Charlotte Lyrskov udnævnt til ny kommunaldirektør

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Erhverv

Første af sin art i Danmark: Nu er byggeriet af kollegium for håndværkere i gang på godsbanearealet

Podcast

Togbroen over Vejlefjord spøger stadig hos Else og John: - Om natten vil det blive helt forfærdeligt for os

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Horsens

Partiformand var med til at skyde Venstres valgkamp i gang: Ravn vil sætte en stopper for beskidt spildevand, der havner i fjorden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Det er sjældent, at der går vaskeægte røvhuller rundt iblandt os: 1250 elever mødte ind til første skoledag blandt stilladser og arbejdsfolk

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Navne

Malene fra Horsens bliver ny chef for bibliotekerne og Borgerservice i Billund

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Horsens

Vil du blive klogere på kandidaterne, inden du sætter dit kryds? Her er overblikket over de lokale vælgermøder

Annonce