Annonce
Danmark

Stor lettelse efter opklaring af færdselsdrab: Familien nåede at få nyheden, inden den rejste hjem

En 22-årig værnepligtig blev dræbt mandag aften i sidste uge, da han krydsede vejen her. Arkivfoto: Morten Dueholm
En 71-årig mand erkender sig delvist skyldig i trafikdrabet på en 22-årig værnepligtig i sidste uge. Det betyder meget for kolleger og pårørende til den dræbte, at flugtbilisten er fundet.

Karup: Det har skabt stor lettelse, at politiet tirsdag morgen kunne fortælle, at en 71-årig er blevet identificeret, anholdt og sigtet for den tragiske ulykke, der i sidste uge kostede en 22-årig værnepligtig livet.

Det fortæller oberst Palle Mikkelsen, der er chef for Operations Support Wing, som de værnepligtige hører under.

- Det betyder rigtig meget, både for vores medarbejdere, men også for de pårørende, som nu kan få en afslutning på sagen, siger han.

Palle Mikkelsen fortæller, at Flyvestation Karup som så mange andre arbejdspladser er præget af efterårsferien i denne uge, og at de værnepligtige derfor også holder fri.

- Men når de møder ind igen, vil de også kunne få sat et punktum. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en rigtig svær uge, vi har været igennem, siger obersten, og fortsætter:

- I vores metier kommer vi rigtig tæt på hinanden, og vi passer på hinanden i alt, vi gør. Her har vi midt i det hele pludselig mistet en kammerat, og det har vi skulle prøve at håndtere. Når vi har at gøre med så unge mennesker, som tilfældet er, er det måske første gang, at de oplever noget, der er så svært, men jeg tror faktisk, at vi har gjort det godt. Vi samler i næste uge op på, hvordan de værnepligtige har det.

Annonce
Oberst Palle Mikkelsen er glad for og lettet over, at politiet nu har sigtet en mand i den ulykkelige sag. Arkivfoto

Ros til politiet

Den trafikdræbtes grønlandske familie blev efter ulykken fløjet til Danmark, hvor den har opholdt sig på flyvestationen. Her modtog de beskeden om, at sagen synes opklaret, kort inden den rejste hjem til Grønland.

- De pårørende blev orienteret direkte af politiet, så de fik kapitlet lukket inden, de tog hjem, og det var rigtig dejligt for dem, siger Palle Mikkelsen, som også sender en hilsen til alle, der har hjulpet til med opklaringen.

- Det er et fantastisk politiarbejde, der er udført. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen. Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op. Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til. Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid? Jeg fortsatte min rundringning. Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling? Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer. Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold. Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt? En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere. Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i? Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen. Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden. Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Annonce