Annonce
Østjylland

Stor hæder til Østjylland: Tre restauranter fik ny Michelin-pris

De tre østjyske restauranter, Moment, Molskroen og Hærværk, fik Michelin Guides nye pris for bæredygtig gastronomi, den grønne kløver. Foto: Ole Martin Wold / NTB scanpix
Michelin Guide har indført ny pris for bæredygtighed. Det grønne kløver dryssede ned over de restauranter i Østjylland.

ØSTJYLLAND: Også Michelin Guide har sat fokus på bæredygtighed, biodiversitet og klimavenlighed.

Derfor uddelte guiden en ny pris, det grønne kløver, der hylder restauranter, som står for bæredygtig gastronomi.

Og dem viste der sig minsandten at være tre af i Østjylland.

Moment og Molskroen på Djursland og Hærværk i Aarhus.

Hos Moment, der er en udelukkende vegetarisk restaurant, er stoltheden stor.

- Hele vores målsætning, siden vi åbnede, har været at fremme bæredygtighed i gastronomien. derfor er anerkendelsen fra Michelinguiden af meget stor vigtighed for os, siger Rikke Storm Overgaard, der er ejer af Moment.

På grund af det store fokus på lokale råvarer og bæredygtighed blev Restaurant Moment i starten af året også udnævnt som ambassadør for gastronomien i Region Midtjylland.

Annonce

Glæde i Aarhus

Et andet grønt kløver kommer til at vokse hos restaurant Hærværk, der ligger på Frederiks Allé i hjertet af Aarhus.

Indehaver Rune Lund Sørensen siger i en pressemeddelelse, at man var næsten sikker på at få noget med hjem fra Trondhjem, hvor prisuddelingen foregik.

- Vi fik en invitation og blev bedt om at medbringe vores kokkejakker.

Lige siden åbningen for næsten seks år siden har det været målet for restaurant Hærværk at forsøge at drive restaurant på en anden måde med fokus på lokale råvarer i sæson, økologi og en holistisk tanke om bæredygtighed.

- Vi skal se bæredygtighed i et bredt spekter. Her tager vi os både af producenter, vores ansatte og miljøet, forklarer Rune Lund Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce