Annonce
AC Horsens

Stopper i AC Horsens: Træner tager med Brian Priske til Belgien

Peder Hansen (t.h.) følger med Brian Priske til Belgien for at blive målmandstræner i Royal Antwerp. Arkivfoto: Morten Pape

Horsens: AC Horsens skal have ny målmandstræner.  Peder Hansen, der har haft en stor rolle i klubben de seneste år følger med Brian Priske til Royal Antwerp FC i Belgien.

Peder Hansen blev målmandstræner i AC Horsens for 10 år siden, da han trænede målmænd på Akademiet, og han kom ind omkring førsteholdet i 2015, hvor han har været lige siden.

Han var manden, der en sen nattetime fandt Jesse Joronen og siden Matej Delac. To målmænd, der har haft stor betydning for AC Horsens. Jesse Joronen har oven i købet været et af AC Horsens' største salg, da han først blev solgt videre til FC København og siden sendte yderligere millioner i retning af AC Horsens, da han forlod FCK til fordel for italiensk fodbold.

Annonce

Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård erkender, at det er en stor kapacitet, der forlader AC Horsens.

- Peder Hansen har været en fantastisk målmandstræner for AC Horsens, for han har været med til at udvikle målmænd på alle niveauer, men han har også været rigtig dygtig til at scoute målmænd, der passer ind i vores klub og værdier. Han er en fantastisk fyr, som har fået en mulighed for at skifte til en attraktiv klub i udlandet, og det vil vi ikke stille os i vejen for, siger Niels Erik Søndergård i en pressemeddelelse.

Peder Hansen trives i AC Horsens, hvor han er meget vellidt og anerkendt for sine gode menneskelige egenskaber og store faglighed, og selvom det er svært at sige farvel til ”de gule”, så glæder han sig til det nye eventyr.

- Nogle gange får man muligheder i livet, som man er nødt til at gribe, og det er ikke så tit, man får mulighed for at skifte til en stor klub i Belgien. Det er et kæmpe skridt i min karriere og noget, jeg glæder mig helt vildt til, og man ved jo aldrig, om man får sådan et tilbud igen, så selvfølgelig skal det prøves af. Der venter kæmpestore oplevelser i en stor klub, der skal spille europæisk fodbold og har ambitioner om at spille med om mesterskabet, siger Peder Hansen og fortsætter:

- Det er omvendt også meget vemodigt at forlade AC Horsens, der gav mig chancen for at være målmandstræner på højeste niveau, og jeg har rigtig meget at takke klubben for. Jeg har fulgt ”de gule” som barn, spillet ungdomsfodbold og har haft vanvittige oplevelser her på Langmarksvej, og jeg vil følge klubben i tykt og tyndt resten af mit liv. AC Horsens har været med til at definere og udvikle mig som menneske og målmandstræner, og jeg lukker ingen døre. Forhåbentlig er det ikke et farvel, men på gensyn, lyder det fra Peder Hansen.


Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce