Annonce
Odder

Stop krigen: Demonstranter indtager Gylling

Demonstranter mødes fredag aften ved Karen Jeppes mindesten i Gylling. Arkivfoto
Annonce

Gylling: "Civile og uskyldige dør. Vi ønsker fred og er imod krig". Sådan lyder budskabet fra Ararat Forening Danmark, som fredag aften laver en stille demonstration i Gylling.

I den seneste tid har der været voldelige sammenstød i Nagorno-Karabakh, som ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og flag, støttet af Armenien.

Deltagerne i demonstrationen vil skabe opmærksomhed om konflikten, og de ønsker en officiel fordømmelse af krigshandlingerne fra regeringen.

Ararat Forening Danmark består af armeniere, der bor i Danmark, samt andre med interesse for Armenien. Det er ikke tilfældigt, at demonstrationen foregår i Gylling.

Her blev Karen Jeppe født, og i begyndelsen af 1900-tallet rejste hun til Armenien. Her var Karen Jeppe med til at redde utallige mennesker under det tyrkiske folkedrab på armenierne.

Derfor mødes armenere i Danmark ofte i Gylling. Det sker også fredag 9. oktober klokken 19 ved mindestenen for Karen Jeppe, som står ved byens kirke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce