Annonce
Læserbrev

Stop den meningsløse udflytning fra de såkaldte ghettoer

Hvad vil magthaverne så gøre ved disse mennesker i dagens Danmark? Skal der bygges barakker og teltlejre, eller skal vi tillade områder for selvbyggede blikskure efter amerikansk og afrikansk mønster?

Læserbrev: "Det knager i samfundets fuger og bånd, lad falde, hvad ikke kan stå!"

Sådan indledes sidste vers af "Socialisternes March" fra 1871, en tankegang, som bl.a. kan spores i 1960'ernes og 1970'ernes omfattende socialpolitiske oprydning af danske fattighuse, husvildebarakker, usunde byhuse og mørke lejligheder med lokum i gårdene.

Lige siden er der heldigvis blevet bygget bedre og sundere huse i form af sociale og almennyttige boliger, men nu er der planlagt nedbrydning af selvsamme boliger, hvor store nedbrydningsmaskiner, der effektivt får hele bygninger til at synke i grus, sættes ind mod særligt "belastede" områder - ikke fordi der er for mange boliger, eller fordi de ikke kan stå i mange år endnu, men alene fordi der skal ryddes op i den befolkning, der bor netop der, en broget gruppe af mennesker, der betragtes som skæve, negative og uønskede eksistenser.

Det officielle Danmark ønsker frem for alt at sikre en spredning af den befolkningsgruppe, som bor i socialt boligbyggeri.

Hvad vil magthaverne så gøre ved disse mennesker i dagens Danmark?

Skal der bygges barakker og teltlejre, eller skal vi tillade områder for selvbyggede blikskure efter amerikansk og afrikansk mønster?

Hvor skal disse mennesker flyttes hen, bør spørgsmålet lyde.

Uligheden vokser i Danmark, men den negative spiral kunne vendes ved at hæve mindstelønnen samt at sikre, at overførselsindkomster løbende reguleres, så de i nutidskroner svarer til samme niveau, som det var i 1973, da daværende socialminister Eva Gredal lagde grundstenene til "Loven om Bistand", en lov, der i sin oprindelige udformning anlagde et helhedssyn på den enkelte borger, hvor der ikke var et loft over ydelserne, hvilket dog ikke underminerede interessen for at få et arbejde.

Et tilsvarende niveau ville betyde, at flere ville kunne betale for de lidt dyrere lejligheder eller et lille parcelhus, færre vil gå fra hus og hjem på grund af arbejdsløshed, arbejdsskade og sygdom og dermed opbrud i familierne til skade for børnene.

Det danske arbejdsmarked bør også tage et opgør med den løn-dumpning, som desværre ses praktiseret i dag, særligt inden for visse brancher - en udvikling, som vores velfærdsstat slet ikke kan være bekendt.

Der er vist nogle ting, der burde falde, som ikke bør stå.

Annonce
Warney Holt Andersen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce