Annonce
Horsens

Stigende interesse for økonom-uddannelser glæder campuschef - men der er også en bagside

Erhvervsakademi Dania i Horsens har modtaget 141 ansøgninger til sine to økonom-uddannelser. Sidste år lå antallet af ansøgninger på 132. Foto: Erhvervsakademi Dania
Campuschef på Erhvervsakademi Dania i Horsens glæder sig over stigende søgning til økonom-uddannelser, selvom den store søgning også har en bagside.

Horsens: Der er stigende interesse for at uddanne sig til økonom i Horsens.

Det er i hvert fald det billede, der tegner sig på baggrund af ansøgningen til Erhvervakademi Danias uddannelser i Horsens.

Her er der næsten syv procent større søgning til uddannelserne som administrationsøkonom og handelsøkonom i 2019, end der var i 2018.

For mens de to uddannelser blev søgt af 132 personer i 2018, var der 5. juli i år, hvor ansøgningsfristen udløb, 141 der havde søgt en af de to uddannelser.

Annonce

Der er ganske enkelt færre til at søge ind på de videregående uddannelser i år, så jeg synes, det er flot, at vi kan få flere ansøgere.

Annette Westergaard Poulsen

Stor søgning har bagside

Ansøgningstallet glæder campuschef Annette Westergaard Poulsen, ikke mindst med tanke på de faldende ungdomsårgange.

- Der er ganske enkelt færre til at søge ind på de videregående uddannelser i år, så jeg synes, det er flot, at vi kan få flere ansøgere, siger hun i en pressemeddelelse.

Det høje ansøgningstal har dog også en bagside, for det betyder, at der sandsynligvis venter nogle af ansøgerne en afvisning, selvom de lever op til adgangskravene.

Uddannelses- og forskningsministeriet har nemlig sat et loft for, hvor mange der må optages på uddannelsen til administrationsøkonom i Horsens. Loftet er sat til 21 studerende.

- Nu har vi fået alle ansøgningerne ind, og de næste uger skal vi så se på, om alle opfylder adgangskravene. Det kan ende med, at vi bliver nødt til at afvise potentielt gode studerende. Og det vil vi være ærgerlige over, siger Annette Westergaard Poulsen.

Loftet, for hvor mange der kan optages, gør sig ikke gældende for uddannelsen til handelsøkonom.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce