x
Annonce
Navne

Stifter er tilbage i direktør-stolen: Preben Borregaard er igen direktør for DKI Logistics

Efter knap fire år som bestyrelsesformand er Preben Borregaard nu tilbage i direktørstolen for DKI Logistics. Arkivfoto

Horsens: Preben Borregaard er genindtrådt som administrerende direktør hos DKI Logistics A/S.

Han grundlagde virksomheden i 2001 og var direktør frem til oktober 2016, hvor han overdrog posten til Thomas Haber Borch. Thomas Haber Borch fratrådte i januar for at blive havnedirektør for Aarhus Havn.

Preben Borregaard har siden 2016 været bestyrelsesformand i selskabet. Den post er nu overtaget af Torben Bertin Hein, som også var formand i årene 2007-2016. De seneste år, mens Preben Borregaard har haft formandsposten, har Torben Bertin Hein været menig medlem af bestyrelsen.

Thomas Haber Borch var også direktør for søsterselskabet Vikar DK. Den direktør-post er nu overtaget af Dinah Just, som har været ansat i selskabet siden 2013, senest som forretningschef.

Horsens Folkeblad har forsøgt at få en kommentar fra Preben Borregaard, men det var ikke muligt inden avisen deadline.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce