Annonce
Odder

Sti ved kysten ødelagt flere steder

Privatfoto
Hou - Den kraftige nordøstenvind fredag og lørdag havde store konsekvenser for kyststien i Hou.

Da vinden lagde sig igen, var en del af stien nemlig skyllet væk, hvilket betyder, at den nu er ret svær fremkommelig visse steder.

Derfor er der sat plastikbånd op, hvor den er mest skrøbelig.

- Man kan stadig færdes på stien, men jeg vil anbefale folk at passe godt på, siger Bent H. Mortensen, afdelingsleder i Odder Kommunes miljøafdeling, som er ved at undersøge, hvad det vil koste at få stien repareret. Pris undersøges

- I første omgang tager vi kontakt til den entreprenør, som som stod for etableringen i 2014, ligesom vi skal tale med Kystdirektoratet om, hvordan vi sikrer stien fremover. Siden må vi så se, hvordan udgifterne skal fordeles, siger han.

Da kyststien i Hou er blevet til takket være et såkaldt grønt partnerskab, vil regningen formentlig blive fordelt mellem parterne i dette.

Det omfatter bl.a. Egmont Højskolen, Odder Museum og altså Odder Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce