Annonce
Horsens

Stensballes nye multihal skyder op ved skolen

Den nye multihal får sænkede lofter og et fint lysindfald for at mindske hal-stemningen. Foto: Søren E. Alwan
Efter planen kan Stensballe-borgerne tage deres nye multihal i brug omkring årsskiftet. Fredag var der rejsegilde på hallen.

Stensballe: Omkring årsskiftet er det planen, at Stensballe-borgerne kan tage deres nye multihal i brug.

Fredag var der rejsegilde på byggeriet, der kommer til at brede sig over omkring 500 kvadratmeter ved siden af den nuværende hal. Byggeriet bliver bundet sammen med hallen med en 200 kvadratmeter stor foyer, hvor der skal være plads til blandt andet koncerter og udstillinger.

- Vi er gået målrettet efter at skabe et samlingssted for borgerne, både sportsligt, kulturelt og socialt. Vi har tænkt et projekt, der inden for rammerne skal favne så mange som muligt af de 5000-6000 borgere, der bor herude. Det synes vi, vi får med den her løsning, hvor der også er rammer til noget andet end idræt, har Søren Knigge, der er med i den frivilliggruppe, der har været med til at forme det nye byggeri, tidligere forklaret til avisen.

Horsens Kommune har støttet byggeriet af multihallen med 10 millioner kroner.

Multihallen i Stensballe har været længe undervejs. Allerede i 2008 forslog Stensballe IK's gymnastikafdeling at opgradere de slidte og utidssvarende faciliteter i Stensballehallen, så der ville blive plads til flere gymnaster, og da det stod klart, der ikke bliver bygget en helt ny hal - men "kun" 500 kvadratmeter multihal, var mange Stensballe-borgere skuffede.

Den nye multihal er dog konstrueret så snedigt, at hvis der skulle blive rejst midler til en hel hal på et tidspunkt, så kan multihallen forlænges og ombygges ret simpelt.

Formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget Jakob Bille (LA), der selv bor i Stensballe, har tidligere udtrykt håb om, at nogen i Stensballe vil tage initiativ til at samle penge ind, så hallen kan udbygges.

Annonce
Flere Stensballe-borgere benyttede lejligheden til at kigge indenfor, da der fredag eftermiddag var rejsegilde på byens nye multihal. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce