Annonce
Odder

Stendige ved Tunø Kirke fik en overhaling

Graver Michala T. Olesen foran det nyopførte dige, som er noget bredere end det gamle. Foto: Carina Mayner

Tunø: Efter nogle ugers hårdt arbejde er det vestlige stendige på Tunø Kirkegård klar til at blive beplantet. Det glæder graver Michala T. Olesen sig meget til.

Diget, der vender ned mod mindelunden og er 30-40 meter langt, har igennem længere tid været ved at skride sammen, så reparationen var nødvendig - også selv om det kræver tilladelse af både Nationalmuseet og accept fra for eksempel en geotekniker.

- Til alt held viste et snit i diget ikke noget, som gav anledning til yderligere arkæologiske undersøgelser. Og fordi det gamle dige var ret smalt, blev det besluttet, at det nye skulle være 30-40 centimeter bredere, så det kan forblive stabilt i mange år. Derefter kunne en entreprenør gå i gang med arbejdet. Det foregik i etaper ved, at man byggede det nederste af det nye dige og så tog jord fra det gamle, fortæller graveren, der ser frem til at plante det "nye" dige til. Med hvad har hun og menighedsrådet endnu ikke bestemt.

Den omfattende restaurering af det vestlige dige og en bid af de nordlige samt reparation af den portal, der fører ind til kirkegården, har kostet 350.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce