Annonce
Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Der var glæde og fest hos flere partier efter europaparlamentsvalget. Hos andre partier var stemningen noget mere flad. Foto: Nicolai Linares
Her er resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

Kort efter midnat natten til mandag var de sidste stemmer talt op til europaparlamentsvalget anno 2019.

Valgdeltagelsen var rekordhøj med 66 procent. Det er den højeste stemmeprocent nogensinde.

Venstre blev det største parti, der var fest hos Radikale Venstre, der fik yderligere et mandat, Dansk Folkeparti fik sig en vælgerlussing, Folkebevægelsen mod EU har ikke længere en plads i Europa-Parlamentet. Mandaterne er kort sagt rykket rundt.

Herunder er stemmeprocenterne og mandatfordelingerne efter EP-valget.

Annonce

Stemmeprocenter

Sådan partiernes stemmeprocenterne ud. Partierne er listet efter højeste stemmeprocent.

Venstre: 23,5 procent

Socialdemokratiet: 21,5 procent

SF: 13,2 procent

Dansk Folkeparti: 10,7 procent

Radikale Venstre: 10,1 procent

Det Konservative Folkeparti: 6,2 procent

Enhedslisten: 5,5 procent

Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent

Alternativet: 3,4 procent

Liberal Alliance: 2,2 procent

Mandater

Herunder er antallet af mandater til de 10 danske lister. Tallet i parentes viser, hvor mange mandater partierne er gået frem eller tilbage sammenlignet med EP-valget i 2014.

Tallene medregner desuden det nye 14. mandat, som først får en plads i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU og Europa-Parlamentet.

Venstre: Fire mandater (+ 2 mandater)

Socialdemokraterne: Tre mandater (ingen ændring)

SF: To mandater (+ 1 mandat)

Dansk Folkeparti: Et mandat (- 3 mandater)

Radikale: To mandater (+ 1 mandat)

Konservative: Et mandat (ingen ændring)

Enhedslisten: Et mandat (+ 1 mandat)

Folkebevægelsen mod EU: Ingen mandater (- 1 mandat)

Alternativet: Ingen mandater (Ingen ændring)

Liberal Alliance: Ingen mandater (ingen ændring)

Personlige stemmer

De personlige stemmer er ved at blive talt op, og resultaterne af de personlige stemmer kommer derfor først mandag.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce