Annonce
Horsens

Stemmerne er talt op: Her er de 10 topscorere i Horsens Kommune

Henrik Dam Kristensen (S) og Hans Kristian Skibby (DF) var igen et par af dem, der trak mest i vælgerne i Horsens Kommune. Førstnævte blev klar topscorer. Arkivfoto: Morten Pape
Midt på eftermiddagen torsdag var tællearbejdet færdigt i Horsens Kommune. Henrik Dam Kristensen (S) blev klar topscorer på de personlige stemmer, selv om han fik færre end ved valget i 2015.

Horsens: Optællingen af personlige stemmer efter onsdagens folketingsvalg er klaret i Horsens Kommune.

Her er den samlede top-10 over stemmeslugere på de i alt 22 valgsteder i kommunen:

Annonce

1. Henrik Dam Kristensen (S)

4495 stemmer (4936 ved valget i 2015)

2. Jakob Ellemann-Jensen (V)

2051 stemmer (592)

3. Troels Lund Poulsen (V)

1328 stemmer (951)

4. Nicolai Wammen (S)

1150 stemmer (660)

5. Morten Østergaard (R)

1123 stemmer (420)

6. Hans Kristian Skibby (DF)

1056 stemmer (2143)

7. Birte M. Andersen (V)

1034 stemmer (kandidat for første gang)

8. Isabella Arendt (KD)

663 stemmer (14)

9. Fatma Øktem (V)

662 stemmer (1773 - da var hun Horsens-kandidat, denne gang er hun Skanderborgs kandidat)

10. Paw Amdisen (SF)

547 stemmer (498 stemmer)

Boblerne

Uden for top-10 ligger Camilla Fabricius (S) med 522 stemmer og Stensballe-baserede Mona Juul (K) med 463 stemmer.

Tre DF'ere med bopæl i Horsens fik følgende stemmetal: Steen Thomsen 482, Michael Nedersøe 341 og Claus Kvist Hansen 205.

Radikale Karen Melchior, der var opstillet i Horsens, men ikke ønskede valg til Folketinget på grund af sin plads i EU-Parlamentet, hentede alligevel 303 personlige stemmer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce