Annonce
Horsens

Alt er klar til opgradering af Husoddestien, men alligevel må arbejdet ikke sættes i gang 

Husoddestien foreviget i dagslys i september 2017. I denne tid bliver det hurtigt meget mørkt på stien, men det bliver ikke i denne vinter, at den planlagte belysning på stien bliver etableret. Arkivfoto: Morten Pape
Mørket sænker sig hurtigt over Husoddestien i denne tid, men den planlagte belysning på stien kommer næppe i denne vinter. Godkendelsen fra Naturstyrelsen og Kystdirektoratet mangler.

Horsens: Pengene er bevilget, ordren på lamperne er sendt, og mandskabet er klar til at grave dem ned i jorden.

Alligevel kommer der næppe hverken ny grusbelægning eller belysning på Husoddestien denne vinter.

Årsagen er, at kommunen lige nu afventer tilladelse til at belyse stien fra både Kystdirektoratet og Naturstyrelsen, oplyser Allan Lyng Hansen, afdelingsleder i Affald og Trafik, Horsens Kommune.

- Stien ligger på Naturstyrelsens areal, og den ligger i kystnærhedszonen, så vi skal have tilladelse fra de to instanser, inden vi går i gang. Vi har sendt ansøgningen for flere måneder siden, men vi har desværre endnu ikke fået svar. Vi ved heller ikke, hvornår vi får det, men det bliver formentlig ikke i denne vinter, at der kommer lys på stien, siger han.

Den nye grusbelægning lægges samtidig med belysningen, så den må brugerne af stien også vente på.

Annonce
Jeg går ofte tur på Husoddestien, også om aftenen, og jeg glæder mig lige så meget som andre beboere i Stensballe til, at vi får lys på stien.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Ærgerlig over forsinkelse

Da byrådet i april i år vedtog at afsætte pengene til opgraderingen af stien, var forventningen, at arbejdet ville blive sat i gang i efteråret 2019 og færdiggjort inden udgangen af året.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, er da også ærgerlig over, at projektet er forsinket.

- Jeg havde dengang en forventning om, der ville være lys på stien allerede nu. Jeg går ofte tur på Husoddestien, også om aftenen, og jeg glæder mig lige så meget som andre beboere i Stensballe til, at vi får lys på stien, siger han.

Husoddesti-projektet omfatter også en udvidelse af broen på strækningen og en udsigtsplatform - eller en træbrygge, som bliver placeret omkring 200 meter øst for broen over sundet. Her bliver der mulighed for at komme helt ned til vandet.

- Udvidelsen af broen er step to i projektet, for den vil kræve, at stien bliver lukket i en periode, siger Allan Lyng Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce