Annonce
Læserbrev

Statsborgerskab. Der skal screening til

Læserbrev: Man må spørge sig selv, hvordan kan det gå til, at syrienkrigerenAhmed Salem el-Hajfødt i Aarhus kan kalde sig dansk statsborger? Hvordan kan det gå til, at hans forældre har fået tildelt dansk statsborgerskab.? Forældrene har i hvert fald ikke formået at opdrage deres søn i dansk ånd med danske værdier eller kærlighed til deres nye fædreland. De har end ikke ønsket at give deres søn et danskklingede fornavn som en symbolsk handling på ønsket om at være dansk.

I dag får man tildelt dansk statsborgerskab, hvis man har boet i Danmark i ni år, taler dansk, kan forsøge sig selv og underskriver en demokratierklæring. Børn født her i landet bliver herefter automatisk danske statsborgere.

Ønsket om at være en del af dansk kultur og værdinormer har ingen betydning for tildeling af statsborgerskabet. Netop derfor ender Danmark i disse groteske situationer, hvor personer med helt andre værdisæt og udenlandske navne påberåber sig retten til dansk beskyttelse for handlinger, de har begået ude i verden.

Tildeling af dansk statsborgerskab bør kun gives personer, som brændende ønsker at være dansk og brænder for danske værdier. Dansk statsborgeskab skal være et aktivt tilvalg og ikke blot et fravalg af eget fædreland pga krig og fattigdom.

Danmark bør derfor indføre screening før tilkendelse af statsborgeskab. Her bør der lægges vægt på forståelse og respekt af demokratiets spilleregler, ønske om at opdrage sine børn til at anderkende og respektere dansk kultur og ikke indmelde dem i friskoler som fraviger danske værdier, at man eller ens hjemmeboende børn ikke har begået kriminalitet, været bandemedlemmer eller fået anmærkninger i boligforeninger og lign., ønske om samme frihedsgrader for drenge og piger, at man har været/er medlem af typiske danske foreninger og været aktiv i foreningslivet/arbejdet. Har udført frivilligt og ulønnet arbejde, at man ikke har boet i getthoer og entydigt søgt en vennekreds tilhørende egen (tidligere) kultur, anderkendelse af kvinders seksuelle frihed samt afstandtagen til kønsdiskriminerende æresbegreber, at man ikke ønsker at promovere sin religion i det offentlige rum.

Tilkendelse af statsborgerskabet bør, som i dag, være en politisk beslutning, men det er op til ansøgeren selv at dokumentere og argumentere for sin dansksindethed.

I Danmark er vi rummelige og hjælpsomme, men der bør ikke gives køb på den kultur, som så mange udenlandske statsborgere øjensynligt ønsker at være en del af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce