Annonce
Østjylland

Stak samlever med kniv mere end 20 gange: 60-årig sigtet for forsøg på manddrab

Retten i Aarhus. Foto: Axel Schütt

AARHUS: En 60-årig århusianer bliver tirsdag kort før middag i grundlovsforhør i retten i Aarhus varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling i 4 uger.

Den 60-årige blev fremstillet in absentia, det vil sige han var ikke tilstede, da han en læge havde vurderet, at manden var psykotisk, og derfor kun burde opholde sig på en psykiatrisk afdeling.

Ved grundlovsforhøret start blev der anmodet om lukkede døre, men inden nåede anklageren at læse sigtelse op.

Manden er sigtet for forsøg på manddrab ved natten til tirsdag at have stukket sin 61-årige kvindelige samlever med kniv ikke under 20 gange. Samleveren blev blandt andet stukket i hoved, nakke, skuldre, ryg og bryst. Overfaldet skete i parrets lejlighed på Rydevænget i Aarhus V omkring klokken 3.00.

Det var en beboer i opgangen, der alarmerede politiet, da kvinden søgte tilflugt hos hende. Politiet kom hurtigt til stedet og fik anholdt den 60-årige mand, som stadig befandt sig i sin lejlighed.

Den 61-årige kvinde blev kørt til behandling på hospitalet. Hun er fortsat indlagt, men er ifølge Østjyllands Politi uden for livsfare.

Kendelsen blev ikke kærret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Liveblog: Politiet opfordrer til at sprede påskehandlen ud over flere dage

Annonce