Annonce
Odder

Stafet for Livet: Pas godt på hinanden

Ved Stafet for Livet markeres de mennesker, der har mistet livet til kræft, med lysposer. Arkivfoto
Annonce

Odder: Den bedste måde at støtte alle berørt af kræft og andre sygdomme, er ved at passe godt på hinanden. Sådan lyder budskabet fra Stafet for Livet Odder, som har aflyst dette års arrangement, som skulle være foregået midt i juni.

- Vi vil i stedet bruge tiden på at stå sammen og vise vores støtte til forretninger, virksomheder og foreninger, som har hårdt brug for al den støtte, de kan få den kommende tid, hvor mange går en svær tid i møde, skriver stafettens styregruppe i en pressemeddelelse.

Stafet for Livet samler hvert år penge til Kræftens Bekæmpelse ved et arrangement, der plejer at samle flere hundrede deltagere. Datoen for næste års stafet er fastlagt til lørdag 19. og søndag 20. juni.

Hvis man allerede er meldt til stafetten i år og har betalt, eller har doneret penge, er der tre muligheder. At lade pengene gå som en donation til årets stafet, at overføre tilmeldingen til næste år eller at få pengene tilbage.

Hvis Stafet for Livet ikke hører fra deltager før 1. maj i år, betragtes donation og indbetalinger som overført til næste års stafet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Annonce