Annonce
Østjylland

Ny café og nye sale: DGI Huset udvider i stor stil

Det røde gulv hører til i den nye sal, hvofra der er blik ned til cafeen. Bordpladerne er lavet af det trægulv, der er fjernet fra stedet. Foto: Flemming Krogh
DGI Huset vil også flytte hovedindgangen, fordi der er ved at opstå et nyt strøg udenfor.
Annonce

AARHUS: DGI Huset i Aarhus er i stadig udvikling og forandring. For nylig afslørede huset, at et nyt, stort sundhedstårn er på vej med mange muligheder. Og nu har huset fået ny café, en ny sal, og endnu en er på vej, hvis fredningsmyndighederne siger ja.

- Café og sal er klaret med ombygninger. Vi har bygget en ny multisal, der er velegnet til en række af vores træningshold under tilbuddet Clip’n’Fit, for eksempel TRX, 3-Fit, MoriForm, yoga og Pilates, forklarer huets direktør, Troels Knudsen.

Under Multisalen er indrettet en ny café til glæde for både idrætsbrugere og møde- og konferencegæster, og køkkenet er udvidet.

- Caféen er indrettet i gavlen i den mest spændende del af Statsbanernes gamle Centralværksted, som danner rammen om DGI Huset Aarhus. Caféen har fået navnet ”Lokomotivhallen” efter dens tidligere brug og har plads til 100 personer, siger Troels Knudsen.

Caféen er indrettet under de store traverskraner, der kører på skinner højt oppe i det 16 meter høje rum. Der er skåret vinduer ned i gulvet, så man kan se ned til de gamle smøregrave i det markante fabrikslokale med 10 meter høje vinduer og 5 meter brede rulleporte. Stedet, der blev taget i brug i januar, har nu fået et nyt liv med sund og grøn mad.

Huset og værkstedet

DGI Huset er skabt i Centralværkstedet, også kaldet Centralværkstederne, der er et jernbaneværksted i Aarhus.

Det begyndte i 1862 som Jernbaneværkstedet og blev fra 1867 hovedværksted for de jysk-fynske statsbaner. Det blev delvis afviklet i 1990 og helt nedlagt i 2009.

Annonce

Fredet ejendom

Udbygningen er ikke færdig.

DGI Huset er en fredet ejendom, hvor der tidligere blev renoveret togvogne og lokomotiver. Ved ændringer skal der opnås enighed om udtryk og udformning med fredningsmyndighederne.

Arkitekterne, århusianske Sleth Architects, er i dialog med fredningsmyndighederne om at gøre ombygningen færdig.

- Vi venter at få lov til den sidste del af ombygningen. Den omfatter en ny hovedindgang på huset. Den skal vende ud mod det stadig mere aktive strøg mellem Sydhavnen og Bruuns Galleri. Forhåbentlig får vi også lov til at skabe en sal højt oppe under taget i huset, siger Troels Knudsen, der håber, at ombygningerne kan laves til sommer.

Men der kommer af og til benspænd undervejs i byggeriet, fordi der dukkede uventede ting op.

Annonce

Sundhedstårnet

Til det store "Sundhedstårnet" har DGI Huset tilsagn om 20 millioner kroner fra Salling Fondene, fra Aarhus Kommune er kommet 2,5 millioner kroner, og den statslige fond, Lokale- og Anlægsfonden, vil deltage som rådgiver.

- Vi er desuden i dialog med flere store fonde om fundraising, kommunens Udvalg for Teknik og Miljø om størrelse, placering og udformning samt Steen og Strøm, der som ejer af Bruuns Galleri er vores største nabo, siger Troels Knudsen.

Sundhedstårnet ventes at koste 70 millioner kroner.

- Ambitionen er stadig at kunne starte byggeriet, så det kan tages i brug i forlængelse af, at Frederiks Plads er skabt, og Sydhavnens udvidelse er på plads.

Klar til at tage imod dagens gæster. Emma Bach pynter bordene i den nye café. Foto: Flemming Krogh
Annonce

Overskud

DGI Huset kan se tilbage på 2019 som et år med vækst på de fleksible træningstilbud.

- Vi har også et lille overskud på regnskabet. På de travleste dage har der været 1.200 brugere i huset, og i årets løb har der været cirka 280.000 idrætsudøvere. Set i lyset af udvidelsen, som helt sikkert har været forstyrrende for vores mange gæster, er resultatet meget tilfredsstillende, mener Troels Knudsen, der glæder sig til at udnytte de nye rammer fuldt ud.

Troels Knudsen har fundet et enkelt velegnet billede fra dengang, værkstedet var i brug af DSB. Det skal forstørres og sættes op på en væg for at skabe stemning.

Men han er interesseret i flere billeder fra dengang, stedet var værksted. Så hvis nogen ligger inde med fotos, vil Troels Knudsen gerne vide det, eller skriv til email-adressen over denne artikel.

Helt oppe under taget er der også plan om en ny sal, viser Troels Knudsen. Foto: Flemming Krogh

Flere skoler, Aarhus Katedralskole, VUC og Skt. Knuds Skole bruger DGI Huset til undervisning ni idræt, og hver søndag er der børnefødselsdag med et stort legeland i hallen. Der er ofte 250 børn med.

Behovet for huset er stort i midtbyen.

- Så snart, vi laver nye lokaler, bliver de fyldt op, siger Troels Knudsen.

Der er sat glas i gulvet, så man kan se ned til trapperne, der førte ned til Centralværkstedets smøregrav. Herfra blev togene serviceret. Troels Knudsen kigger ned. Foto: Flemming Krogh
Der er sat en ny væg op, så der er skabt et nyt rum bagest. Foto: Flemming Krogh
Teknisk chef Jacob Kliver (til venstre) og assistent Magnus Jørgensen får styr på teknikken. Foto: Flemming Krogh
Assistent Magnus Jørgensen og direktør Troels Knudsen i den nye sal. Foto: Flemming Krogh
Det gamle ur er fulgt med fra DSBs Centralværksted. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Horsens

Horsensianerne på Søndergade: Stramninger er okay. Vi stoler på myndighederne

Annonce