Annonce
Brædstrup

Stadig ledige pladser til bil-banko

Den 19. maj arrrangerer Hotel Pejsegården og Lions Club Brædstrup bil-banko på Pejsegårdens parkeringsplads. Her ses direktør Jytte Nygaard fra Pejsegården sammen med Peter Damgaard og Jens Frederik Jensen fra Lions Club. Foto: Peter Hald
Hotel Pejsegården og Lions er klar til stort bil-banko den 19. maj.

Brædstrup: Det er stadig muligt at skaffe sig en plads til det utraditionelle bil-bankospil, der finder sted tirsdag 19. maj på den store parkeringsplads ved Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Pejsegårdens direktør Jytte Nygaard oplyste mandag formiddag 11. maj, at der på det tidspunkt var solgt plads til 43 biler ud af i alt 80 pladser.

- De sidste billetter skal nok blive solgt, og folk skal være lidt hurtige, siger Jytte Nygaard, der har arrangeret begivenheden i samarbejde med de erfarne banko-folk fra Lions Club i Brædstrup.

Bil-bankospillet kommer til at foregå på den måde, at der bliver lukket op mod 80 biler ind på Pejsegårdens parkeringsplads. Bilerne skal parkeres med god afstand, og der må være fire personer i hver bil. Deltagerne får udleveret bankoplader samt en sandwich og drikkevarer.

Pladsen åbnes klokken 18.30, og fra klokken 19.30 er der udlevering af poser med bankoplader og sandwich. Klokken 19.30 bliver der en orientering om, hvordan spillet skal foregå, og så går man i gang. Der spilles frem til omkring klokken 21.

Arrangørerne har fået de nødvendige tilladelser af myndighederne, men der er en særlig betingelse: Man må ikke forlade bilen. Heller ikke hvis man skal på toilettet. Det vil sige, at man nok skal sørge for at få tisset grundigt af før bankospillet - eller medbringe dertil egnede beholdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: I maj kom landet tilbage

Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce