Annonce
Horsens

Stadig corona-smitte på sygehusets akutafdeling

Tre tilfælde af covid-19-smittede medarbejdere på akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens har udløst hele to screeninger af alle afdelingens medarbejdere. Det har afsløret yderligere syv smittede. Arkivfoto: Morten Pape
I sidste uge blev der iværksat en screening af samtlige 150 ansatte på Regionshospitalet Horsens' akutafdeling efter at tre ansatte var blevet konstateret smittet med covid-19. To screenings-runder har indtil videre afsløret yderligere syv smittede.
Annonce

Horsens: Der er endnu ikke helt styr på et coronasmitte-udbrud blandt medarbejderne på Regionshospitalet Horsens. To screeninger af personalet har afsløret yderligere syv smittede udover de tre, der blev fundet i sidste uge.

Tre ansatte på Regionshospitalet Horsens' akutafdeling blev nemlig i sidste uge testet positive for covid-19 . Det udløste en massiv testning af samtlige 150 ansatte på afdelingen, samt 14 hjemsendelser ud over de tre smittede.

Annonce

Yderligere syv smittede

Siden er der blevet gennemført to screenings-runder blandt de cirka 150 ansatte på akutafdelingen, og de har indtil videre afsløret yderligere syv smittede blandt de ansatte på afdelingen. Seks i første runde og kun en enkelt indtil videre i anden runde, som er blevet afviklet onsdag og torsdag i indeværende uge.

Yderligere fire medarbejdere er i øjeblikket hjemsendte på grund af deres nære kontakt med nogle af de smittede.

Annonce

En positiv i anden runde

- Af hensyn til driften af afdelingen og medarbejdernes fridage har vi valgt at strække anden runde af screeningen over to dage. Screeningen har indtil videre afsløret en enkelt positiv test, og det tager vi som et udtryk for, at vi er ved at få inddæmmet smitten, siger lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens, Nils Falk Bjerregaard, som videre kan fortælle, at man i øjeblikket forsøger at afdække, om den covid-19-smittede medarbejder er blevet smittet på afdelingen eller ude i samfundet.

- Det er ret vigtigt for os at vide, fordi det jo kan fortælle os, om vi har fået styr på smittespredningen på afdelingen eller ej, siger Nils Falk Bjerregaard, der dog på ingen måde tør love, at det nu er tæt på at være slut med coronasmitte på afdelingen.


Jeg synes det ser fornuftigt ud lige nu, men jeg kan på ingen måde love, at det ikke sker igen. Der er jo rigtig meget smitte ude i samfundet i øjeblikket.

Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens


- Jeg synes det ser fornuftigt ud lige nu, men jeg kan på ingen måde love, at det ikke sker igen. Der er jo rigtig meget smitte ude i samfundet i øjeblikket, og vores medarbejdere arbejder tæt sammen med hinanden og er jo i sagens natur også tæt på patienterne, så selv om vi gør alt, hvad vi kan, for at værne vores medarbejdere mod smitten, så er det altså er en uhyggelig svær opgave at holde den stangen, siger han.

Annonce

Udfordringer i dagligdagen

Kombinationen af hjemsendte medarbejdere og test af alle de andre ansatte har givet hospitalet personalemæssige udfordringer i forhold til at håndtere de opgaver, som akutafdelingen har, hvorfor man fik lavet aftaler med de andre hospitaler i regionen, så sygehuset i Horsens, om nødvendigt, har kunnet videresende patienter til dem. Det har dog ifølge Nils Falk Bjerregaard, kun været nødvendigt i nogle ganske få tilfælde. Færre end fem patienter har man måttet omvisitere.

Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens, vurderer, at man er ved at have nogenlunde styr på udbruddet af coronasmitte blandt de ansatte på sygehusets akutafdeling. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Gammel og mangelfuld gadebelysning i Horsens: - Man burde udskifte det hele i et hug

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce