Annonce
coronavirus

Sådan genåbnes der løbende for rejser: Her er de fire faser

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det bliver muligt for flere at rejse til udlandet uden at skulle gå i isolation, når man kommer hjem igen.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag aften indgået en aftale om at lempe rejserestriktionerne under coronakrisen.

Det meddeler Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Alle partier undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen.

Restriktionerne skal lempes i fire faser frem mod forventeligt 26. juni. Fase 1 træder i kraft onsdag 21. april.

En af de store ting i aftalen er, at det skal blive lettere at rejse til udlandet, uden at man behøver at gå i isolation, når man vender hjem.

Det sker blandt andet ved, at det såkaldte incidenstal for at åbne og lukke visse lande og regioner bliver hævet markant. Således bliver det altså muligt at tage til flere lande og regioner uden senere at skulle gå i isolation.

Der bliver mere lempelige regler for eksempelvis erhvervsrejser og for dem, der rejser til en ødegård i Norden.

Her kan du læse dig ind på de væsentligste lempelser, der sker i hver fase:

  Fase 1 (21. april)  

Fotos: Michael Bager
  • Udenrigsministeriet går tilbage til regelmæssigt at differentiere risikovurderingen for lande i EU. Lande bliver delt op i farver alt efter risikovurderingen. "Grøn" betyder, at man frit kan rejse til et land, "gul" betyder, at man skal være særlig opmærksom, "orange" betyder, at ikke-nødvendige rejser frarådes, mens "rød" betyder, at alle rejser frarådes.
  • Der etableres et nyt risikoniveau for lande, hvor der er særlig risiko for nye varianter af coronavirus.
  • Kravet om test og isolation ved indrejse gælder stadig, når man kommer hjem fra rejse. Man er dog undtaget for isolation, hvis man kommer hjem fra et "gult" land.
  • Danskere kan rejse til ødegårde, som de ejer i Norden.

  Fase 2 (1. maj)  

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
  • Færdigvaccinerede danskere og udlændinge, herunder turister fra gule og orange EU- og Schengenlande, kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark. Det gælder ikke for lande, hvor risikovurderingen bygger på bekymrende varianter af coronavirus.
  • Kravet om at kunne fremvise en negativ covid-19-test ved indrejse i Danmark lempes, således at testen må være foretaget 48 timer før indrejse mod de nugældende 24 timer.

  Fase 3 (14. maj eller når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år er vaccineret med første stik)  

Foto: Mette Mørk
  • Grænsen for, hvor højt incidenstal et land må have for at være lukket, hæves fra 20/30 til 50/60. Det betyder, at et land som udgangspunkt skal lukkes, hvis der er flere end 60 smittede per 100.000 indbyggere inden for de seneste syv dage. Incidenstallet skal under 50 igen, før der kan åbnes op.
  • Kravet om anerkendelsesværdige formål afskaffes for alle udlændinge, der indrejser fra orange lande i EU eller Schengen-området. Krav om test og isolation ved indrejse gælder dog stadig.

  Fase 4 (26. juni eller når der er implementeret et EU-coronapas)  

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Indførelse af EU-coronapas vil gøre det muligt at holde sommerferie i Europa og modtage sommerturister i Danmark.
  • For personer, der rejser uden et coronapas, vil der fortsat gælde rejserestriktioner og smitteforebyggende tiltag. I aftalen fremgår det, at det afklares nærmere frem mod fasens iværksættelse.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Megascope: Vi holder åbent, til vi får et påbud om at lukke

Seneste plus

Horsens

Se videoen: Borgmester om nedlukning - Jeg er ærgerlig og ked af det

Horsens

Få overblikket: Disse skoler og institutioner i Sønderbro Sogn kan blive ramt af nedlukningen

Horsens

Se kortet: Så mange skal være smittede, før dit sogn lukker ned

Annonce