Annonce
Hedensted

Støttepartier har fået natur, trafiksikkerhed, psykologhjælp og nattevagter med i budgettet

En ekstra bevilling på tre mio. kr. til spidsbelastningssituationer på plejehjem kan eksempelvis bruges til flere nattevagter. Foto: Mads Dalegaard
Der er tradition for, at de mindre partier i byrådet i Hedensted får lov til at sætte fingeraftryk i årets budget. Sådan er det også i år, selvom LA står udenfor.
Annonce

Hedensted: Selvom det årlige kommunale budget mest handler om penge til velfærdsopgaver som børnepasning, ældrepleje og store anlægsprojekter, så finder en række mærkesager ofte vej til budgettet. Sådan er det også i år.

Folkebladet har spurgt byrådets fire mindre partier om, hvad de er mest glade for i budget 2021.

Annonce

DF

- At der er sat flere ressourcer af til de ældre. Pengene følger nu demografien, og vi har fået tre mio. kr. til spidsbelastning på ældreområdet, som forhåbentlig kan bruges til ekstra nattevagter og en borgerombudsmand, siger Allan Petersen (DF).

Han glæder sig også over, at der sker en driftsudvidelse på handicapområdet på 15 mio. kr., og at Asbjørns Lønvigs skulpturer ved motorvejen kommer op igen.

Annonce

SF

Også SF har fået sat fingeraftryk i budgettet.

- Vi har fået en hensigtserklæring ind i budgettet om at normalisere lærernes arbejdsforhold og få lavet en arbejdstidsaftale, der sikrer bedre forberedelsestid, siger Torsten Sonne Petersen.

- Vi har fået en række grønne tiltag ind, som fokus på biodiversitet og en naturpulje. Og så har vi vedtaget, at vi skal med i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Annonce

KD

For Kristendemokraterne har det været vigtigt, at pengene følger borgerne, så der bruges flere penge på ældre, når antallet af ældre stiger, og tilsvarende færre penge på børn, når børnetallet falder.

- Handicapområdet og psykiatrien får også et nødvendigt økonomisk løft, og så bliver der givet gratis psykologhjælp til unge, siger Birgit Jakobsen.

Annonce

LA

Selvom Liberal Alliance ikke kan stemme for budgettet, når det skal vedtages 7. oktober, glæder Lars Bro sig over, at der er kommet et par ting med, som LA havde ønsket.

- Jeg er glad for, at problemerne på Overholmvej nu bliver løst og for, at der er kommet en hensigtserklæring om, at kommunen gerne vil støtte etablering af friplejehjem, siger Lars Bro.

LA valgte sammen med Venstre at stå uden for budgettet, fordi partiet mener, at budgettet er for økonomisk usikkert.

- Vi er utrygge ved de langsigtede konsekvenser. Vi går ud og låner og bruger anlægsmidler til drift. Hvis vi fortsætter den her kurs, så risikerer vi, at kommunen kommer under administration, siger Lars Bro.

Annonce

Uenighed om budget

DF, KD og SF, der sammen med S kommer til at stemme budgettet igennem, mener omvendt, at budgettet er fuldt forsvarligt.

Budget 2021

Skatter: 2185 mill. kr.

Udligning og tilskud: 757 mill. kr.

Indtægter i alt: 2942 mill. kr.

Serviceudgifter: - 2008 mill. kr.

Overførsler: - 835 mill. kr.

Driftsudgifter inklusiv renter: - 2846 mill. kr

Ordinær drift: 96,2 mill. kr.

Kilde: Hedensted Kommune

- Det giver god mening at lave et stort anlægsbudget, når vi nu har muligheden for at tage lån til næsten ingen renter, siger Allan Petersen (DF).

-  Vi synes, vi har landet et meget ansvarligt budget, hvor pengene følger borgerne, så vi tilpasser os virkeligheden løbende, siger Birgit Jakobsen (KD).


Handicapområdet og psykiatrien får også et nødvendigt økonomisk løft, og så bliver der givet gratis psykologhjælp til unge.

Birgit Jakobsen KD
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce