Annonce
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

Det nye bilhus kommer blandt andet til at rumme 40 lifte og et dæklager med lagerrobot. Visualisering: Autocentralen
Autocentralen Horsens har taget første spadestik til et nyt bilhus på 5600 kvadratmeter.
Annonce

Horsens: Om et år rykker Autocentralen Horsens ud af sine nuværende rammer på Vejlevej 1 i Horsens og ind i et helt nyt bilhus, som kommer til at ligge 2100 meter længere nede ad vejen.

En flytning, som har ladet vente på sig, men som ifølge Allan Junge, filialdirektør i Autocentralen Horsens, er ventetiden værd.

- Vi opfører et nyt bilhus for et stort tocifret millionbeløb på den bedste ledige placering i Horsens, siger han, der har stået i spidsen for Autocentralen Horsens i knap tre år.

Nogenlunde samme tid er gået, siden Autocentralen overtog VW Horsens i oktober 2017.

- Allerede dengang vidste vi, at vi ikke ville kunne blive på vores nuværende adresse med de planer, vi har, siger Allan Junge.

Annonce

Dobbelt så mange lifte

Faciliteterne på Vejlevej 1, som oprindeligt er opført i 1971, er ifølge Allan Junge ikke længere tidssvarende, og det giver længere ventetid for kunderne. Det issue bliver løst, når firmaet flytter i eget hus på Vejlevej 151.



Det er en stor investering i en branche, hvor det vil tage mange år at hente investeringen hjem. Men omvendt er tiden den rette til at investere i nye faciliteter.

Allan Junge, filialdirektør



- På de 5600 kvadratmeter får vi 40 lifte, som er dobbelt så mange, som vi har i dag. Vi får samtidig et større skadecenter, og vi får et dæklager med lagerrobot. Det er alt sammen med til at gøre arbejdet mere effektivt og give kunderne en bedre oplevelse og kortere ventetid, siger Allan Junge.

Den nye adresse giver samtidig bedre parkeringsmuligheder, plads til flere nye og brugte biler, egen vaskehal og en række ladestationer til elbiler.

Annonce

Tiden er den rette

Allan Junge ønsker ikke at sætte beløb på byggeriet, men han står ved, at det er et dyrt projekt i en tid, hvor en stigende del af bilhandlen digitaliseres.

- Det er en stor investering i en branche, hvor det vil tage mange år at hente investeringen hjem. Men omvendt er tiden den rette til at investere i nye faciliteter. Hvis man ikke gør det, er man her ikke om 15 år, siger Allan Junge, der tillægger det afgørende betydning, at kunderne får en god oplevelse, når de lægger vejen forbi.

Allan Junge har været filialdirektør i Autocentralen i Horsens i knap tre år. Foto: Claus Skovholm

Han ser samtidig gode perspektiver i at komme lidt længere ud af byen, men fortsat være på den "rigtige" side af Vestvejen.

- Det ligger ideelt til prøvekørsler, det ligger ideelt for pendlende medarbejdere, og det ligger godt i forhold til den tunge transport, siger Allan Junge.

Der blev taget første spadestik på den 37.000 kvadratmeter store byggegrund for en måned siden, og byggeriet forventes at tage 13 måneder i alt.

På den nye adresse kommer Autocentralen til at ligge uden for byen, men samtidig inden for Vestvejen. Visualisering: Autocentralen
Et nyt bilhus er lige nu ved at blive bygget på Vejlevej 151. Her skal det fra efteråret 2021 agere Autocentralen Horsens' nye lokale base. Visualisering: Autocentralen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce