Annonce
Danmark

Støjberg: Indlysende at skærpe straf for at bombe bygninger

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der skal sættes ind over for eksplosioner, mener V og DF, efter at to bomber har ramt København på kort tid.

Den socialdemokratiske regering vil se på at øge videoovervågning, skærpe straffen og lave bedre grænsekontrol mod Sverige for at sætte ind over for de to eksplosioner, som har ramt København på få dage i sidste uge.

Den er Venstre helt med på ifølge retsordfører Inger Støjberg (V).

- Det er helt indlysende, at vi skal skærpe straffen i forhold til at bombe offentlige bygninger, siger hun.

Justitsministeriet har tidligere udgivet en rapport, hvor det fremgår, at der ikke er belæg for, at højere straffe afhjælper kriminalitet. Men det handler om folks retsfølelser, mener Støjberg.

I forhold til videoovervågning er det en afvejning af to forskellige hensyn.

- Det er en afvejning af på den ene side at have et samfund, hvor vi kan nyde godt af den frihed, vi er så kendt for herhjemme. Det skal vejes op imod, at vi ønsker at skabe så trygt et samfund som muligt, siger Inger Støjberg.

For hende er det afgørende, at politiet selv har efterspurgt en del af værktøjerne.

En evaluering af angrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015 konkluderede allerede dengang, at der var store problemer med videoovervågningen og indsamlingen af tv-billederne.

Men der blev ikke sat et større fokus på bedre overvågning, da Venstre havde regeringsmagten. I stedet er der etableret et frivilligt system, hvor folk kan registrere deres kameraer ved politiet.

- Der er blevet bedre mulighed for overvågning nogle steder. Det er ikke sådan, at der ikke er overvågning, og at der ikke også er blevet bedre mulighed for overvågning. Men jeg tror ikke, ret mange ønsker et samfund, hvor vi overvåges døgnet rundt. Det handler om at finde balancen, siger hun.

Spørgsmål: Så er overvågningen god nok, eller skulle der have været sat ind noget før?

- Mig bekendt har det spillet en central rolle ved eksplosionen ved Skattestyrelsen og også ved nærpolitistationen. Men derfor kan det godt være, at politiet skal have flere redskaber, siger Inger Støjberg.

Hun erklærer sig også som tilhænger af bedre grænsekontrol mod Sverige. De to sigtede i den ene sag er begge svenske og henholdsvis 22 og 23 år.

Dansk Folkeparti vil gerne gå videre end regeringens forslag.

- Vi mener, det er fuldstændig afgørende for danskernes tryghed, at politistyrken opjusteres betydeligt hurtigt muligt, at der etableres et video-overvågningssystem, at vi får grænsekontrol mod Sverige, og endelig bør straffen for angreb mod offentlige bygninger fordobles, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Han ser gerne et system for videoovervågning, hvor politiet i større grad har styringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

HIC

Mestrene satte HIC på plads

Annonce