Annonce
Horsens

Stærk cocktail på skemaet: Byggeri og digitalisering skal gå hånd i hånd

Business Horsens med erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen i spidsen har skruet en konference sammen med fokus på fremtidens produkter og processer i byggeriet. Arkivfoto
Byggeri og teknologi er begge blandt Horsens' styrker, og når de kombineres, er der basis for at skabe noget helt unikt, mener Business Horsens, som inviterer 200 virksomheder til konference.

Horsens: Der er ikke langt fra mursten og mørtel til teknologi og digitalisering. Det mener Business Horsens, som med en konference vil sætte fokus på, hvordan byggeriet kan bruge digitalisering.

- Digitalisering, automatisering, robotter, selvkørende teknologier, 3D print og fokus på bæredygtige løsninger åbner store muligheder for de dygtige og fremsynede virksomheder, men samtidig rummer det markante udfordringer og risici, hvor virksomhederne ikke formår at følge med. Det vil vi gerne hjælpe dem med, siger Business Horsens' erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen i en pressemeddelelse.

Business Horsens lægger blandt andet op til at drøfte, hvordan mindre virksomheder forholder sig til ny teknologi og bæredygtighed.

- Det er vigtige spørgsmål for alle virksomheder, men måske i særlig grad for de små og mellemstore virksomheder, der ofte er ejerledede og står lidt alene i hverdagen uden en stor organisation bag sig.

Unikt med flere styrker

Konferencen Byggetek holdes i samarbejde med Torntoft & Mortensen samt Dansk Boligbyg. De er blot nogle af de byggevirksomheder, der er vokset ud af den horsensianske arbejdslyst og foretagsomhed. De er med til at sætte kommunen på landkortet som et af de områder i Danmark med størst andel af byggevirksomheder, lyder det fra Business Horsens.

- Vi ved, at Horsens har en styrkeposition på byggeområdet. En anden styrkeposition er anvendt teknologi, og en tredje er de mange uddannelser, som Horsens rummer. Når vi bringer flere styrker i spil samtidig, har vi mulighed for at skabe noget helt unikt, siger Anders Killmann Petersen.

Konferencen løber af stablen 1. oktober klokken 7.30-15-30 hos Learnmark på Vejlevej. Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves.

- Vi har 200 pladser og har allerede tilmeldinger fra det meste af landet, siger Anders Killmann Petersen, der glæder sig over, at organisationen på den måde kan være med til at hjælpe det lokale erhvervsliv til at skabe netværk, ikke bare med hinanden, men også med kolleger andre steder fra.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce