Annonce
Ikast-Brande

Springvand er intakt igen

Ole Lauritzen og Kenneth Tvermose (t.h.) fra kommunens entreprenørafdeling er her i gang med at hejse granitoverliggeren tilbage på sin rette plads. Foto: Mikael Lund

Brande: Springvandet i Brande har efterhånden set en anelse amputeret ud igennem en længere periode, men torsdag kort før middag blev granitoverliggeren på springvandet på Torvet så endelig hejst på plads igen efter en længere periode med renovering af springvandets tekniske dele.

Det er Ry Pool Vandteknik, der har haft opgaven med at renovere springvandet, men renoveringen har også givet arbejde til lokale håndværkere fra blandt andet Rahbek, da også elinstallationerne har måttet gennemgås.

Imens har granitoverliggeren været opmagasineret på kommunens materielgård, og det var da også to medarbejdere fra Ikast-Brande Kommunes entreprenørafdeling, Ole Lauritzen og Kenneth Tvermose, der løftede den på plads igen med ”firmakranen”.

Annonce

Inden vandet kan tilsluttes, og springvandet dermed kan springe igen, skal der først fuges efter, men så skulle springvandet også være fuldt funktionsdygtigt igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Kaotisk forløb: Efter total forvirring kom der afslag på tidlig genåbning - og så åbnede det hele alligevel

Annonce