Annonce
Danmark

Sprøjtemidler i spildevand: Fynske gartnerier får skarp påtale af miljøminister

De fynske gartnerier får en opsang fra miljøminister Lea Wermelin. Arkivfoto
Miljøminister, Lea Wermelin (S), retter hård kritik af fynske gartnerier, der udleder sprøjtemidler i naturen. Miljøstyrelsen offentliggør vejledning om sprøjtemidler, der opsummerer de gældende regler. Det er møntet på de fynske gartnerier.

De fynske væksthusgartnerier får hård kritik fra miljøminister, Lea Wermelin (S), efter fund af sprøjtemidler i spildevand fra gartnerier og mindre vandløb i gartneriområder i Odense kommune.

Sprøjtemidlerne, som kun må bruges indendørs, kan slippe ud i det omkringliggende miljø, hvis væksthusene ikke er lukkede ordentligt, eller hvis spildevand og planteaffald med rester fra sprøjtemidler håndteres uforsvarligt.

- Jeg ser meget alvorligt på fund af ulovlige sprøjtemidler i naturen. Den brede aftalekreds bag pesticidstrategien vil sikre, at der kommer styr på gartneriernes brug af sprøjtemidler, så dem, der kun er godkendt til indendørs brug, ikke slipper ud i miljøet, udtaler miljøminister Lea Wermelin.

Miljøstyrelsen offentliggør 14. november en vejledning om pesticidholdigt spildevand og affald fra væksthusgartnerier. Vejledningen er en opsummering af gældende regler på området, ligesom der er anbefalinger til kommunerne om, hvad de skal være opmærksomme på i deres tilladelser til gartnerierne.

- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler. Reglerne i Miljøstyrelsens vejledning er ikke nye. Det er krav, gartnerierne i forvejen skal leve op til. Derfor er det vigtigt, at gartnerierne enten sikrer sig, at deres væksthuse er lukkede eller lader være med at bruge sprøjtemidler, der er ulovlige til udendørs brug, siger Lea Wermelin.

Annonce

Fund af ulovlige sprøjtemidler

Dansk Gartneri gennemførte i 2015 en undersøgelse af spildevand fa 48 gartnerier, der viste fund af rester af ulovlige sprøjtemidler, og at flere af de undersøgte væksthussystemer ikke var tilstrækkeligt lukkede.

Halvdelen af alle danske væksthusgartnerier ligger på Fyn, hvoraf en stor del ligger i Odense Kommune

Odense Kommune udgav i august 2017 en rapport om væksthusgartneriers miljøforhold i kommunen, baseret på undersøgelser foretaget fra 2011 til 2017.

Undersøgelsen viste fund af rester af sprøjtemidler, der ikke er godkendt til udendørs brug i Danmark og EU.

Flere partier blev med "Pesticidstrategi 2017-21" enige om at gennemføre en særlig indsats i forhold til gartnerier, hvor det bl.a. blev fastlagt, at Miljøstyrelsen med inddragelse af kommunerne og branchen skulle præcisere regelgrundlaget og udarbejde anbefalinger til håndtering af spildevand og affald fra gartnerier.

Kilde: Miljøstyrelsen

Halvdelen på Fyn

Over halvdelen af de danske væksthusgartnerier ligger på Fyn - heraf en stor del i Odense Kommune. Det er Odense Kommune, som har været på tilsyn hos samtlige af kommunens gartnerier og dermed fundet pesticidrester. Kommunen har konstateret, at der i nogle tilfælde er sket udledning direkte til omkringliggende søer og vandløb.

Den uheldige håndtering af sprøjtemidler har fået Miljøstyrelsen til at præcisere regelgrundlaget for håndtering af pesticidholdigt spildevand og affald, som blev indgået af den tidligere regering under navnet "Pesticidstrategi 2017-2021".

I udarbejdelsen af den nye vejledning har Dansk Gartneri og Odense Kommune arbejdet tæt sammen med Miljøstyrelsen. Tilbage i 2017 lavede Dansk Gartneri en handlingsplan for spildevands- og affaldsområdet med tiltag til at reducere fund af ulovlige sprøjtemidler på gartnerierne. Handlingsplanen skal evalueres senere i 2019.

- Aftalekredsen har også besluttet, at der gennem branchens egen handlingsplan fra 2017 skal følges op på gartneriernes indsats. Jeg ser frem til, at gartneribranchen kommer med sit eget bud på, hvordan den kommer i mål på området efter en evaluering af handlingsplanen her i 2019, konstaterer miljøministeren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce