Annonce
Odder

SpotOn for fjerde gang

Julius Mygind fortæller om afhængighed af hash til unge i Odder, når der holdes SpotOn på Odder Gymnasium tirsdag 24. oktober. Pressebillede

Odder: Der gøres 24. oktober igen en fælles indsats for at skabe et ungdomsliv i Odder Kommune med selvværd og trivsel, hvor unge har mulighed for at leve Det Gode Ungdomsliv.

Det er fjerde år i træk, at SpotOn holdes for unge i Odder Kommune. Det er et samarbejde mellem lokale uddannelsestilbud, Odder Kommune, Østjyllands Politi og Lions Club Odder.

Arrangementet holdes på Odder Gymnasium, hvor 300 unge fra Odder Produktionsskole, 10. klassecentret, E-team, EUX og Odder Gymnasium deltager. Ole Thestrup, rapperen Niarn og danseren Silas Holst har tidligere gæstet SpotOn.

I år er det Julius Mygind, der holder et fælles oplæg. Julius Mygind røg ud i et overforbrug af hash. Det begyndte, da han var 14 år, og uprovokeret blev overfaldet to gange. Hashen blev en afhængighed som førte til depression, social isolation og angst. Siden 2015 har Julius holdt foredrag om sin vej ind og ud af rusmiddelproblematikken.

Efterfølgende vil der være en række relevante workshops. Lions Club Odder bidrager til finansieringen af dagen.

/EXP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce