Annonce
Horsens

Sport Horsens-formand: Løsningen er ikke 10 nye haller

Sport Horsens-formand Line Læsøe kommer fra Hatting IF, hvor hun oplever, at belægningen af hallen godt kunne være bedre. Arkivfoto: Nicolai Skovgård
Line Læsøe, formand for Sport Horsens, ved godt, at Horsens Kommune ligger "pissedårligt" på listen over, hvor mange haller der er per indbygger. Men hun mener ikke, at det skal gang i flere byggeprojekter end de nuværende.

Horsens: At der er få haller per indbygger i Horsens Kommune, kommer ikke som den store overraskelse for Line Læsøe, formand for Sport Horsens, en sammenslutning af sports- og idrætsforeninger i kommunen.

- For to år siden lavede Idrættens Analyseinstitut en stor undersøgelse (også med data fra Facilitetsdatabasen, red.), hvor vi - undskyld udtrykket - også lå pissedårligt, så det er noget, vi allerede ved og er bevidste om i kommunen, og man har jo sat gang i at bygge flere haller. Det skulle gerne lette noget, så vi får en bedre placering på listen fremadrettet, siger hun.

- Det er selvfølgelig ikke et problem, man løser hen over natten, men det er skrevet ind i visionsaftalen for "Bevæg dig for livet", så der er et stort fokus på det, siger formanden.

Annonce

Kun København ligger dårligere

Danmarks Statistik har hentet tal fra Facilitetsbanken, der viser, hvor mange haller de forskellige kommuner har.

Folkebladet har lagt tre kategorier sammen: Store idrætshaller på over 800 kvadratmeter, små idrætshaller på 300-799 kvadratmeter og idrætslokaler/-sale på under 300 kvadratmeter.

Det har vi sammenlignet med indbyggertallene i kommunerne.

Kigger vi på antallet af haller, lokaler og sale per 10.000 indbyggere, ser tallene således ud for kommunerne (placering på listen af 98 kommuner i parentes):

København: 4,12 (98)

Horsens: 4,29 (97)

Aarhus: 5,21 (93)

Vejle: 7,63 (63)

Kolding: 8,49 (52)

Silkeborg: 9,29 (43)

Skanderborg: 9,47 (39)

Ikast-Brande: 11,04 (25)

Hedensted: 11,77 (19)

Odder: 13,17 (12)

Hallerne skal udnyttes

Og så er der heller ikke flere ord at hente, når det kommer til mangel på idrætsfaciliteter. Selv om Horsens Kommune altså ligger næstlavest i landet med 4,29 haller per 10.000 indbyggere.

- Jeg tror ikke, at 10 nye haller er en holdbar løsning, lyder det nemlig fra Line Læsøe, der uddyber:

- Selvfølgelig er det altid rart, at der er masser af faciliteter, men det skal også give mening. Når de kommende multihaller er på plads, handler det om at få dem udnyttet ordenligt. Jeg sidder selv i en forening (Hatting IF, red.), og jeg kan se, at hallen står tom. Vi har ikke over 80 procent i belægning, og så kan jeg godt forstå, hvis man politisk ikke ser behov for flere haller, siger hun.

At få hallerne udnyttet ordentligt handler blandt andet om, at man ikke behøver at være i den hal, der ligger i baghaven. Line Læsøe medgiver, at man ikke nødvendigvis bare kan tage fra Østbirk til Gedved for at finde en ledig haltid, men i Horsens er der muligheder - som hun også ved, at nogen foreninger allerede benytter sig af.

Bedre til at se muligheder

Derudover mener hun, at de mange kunstgræsbaner i kommunen jo må betyde, at færre skal spille indendørs fodbold.

- Kunstbanerne må være for at imødekomme et ønske om, at fodboldtræningen skal foregå udendørs - i hvert fald fra en vis aldersgruppe. Et eksempel kunne være i Hatting-Torsted Fodbold, hvor man måske kunne halvere antallet af indendørshold, og dermed kan hallerne udnyttes til andre idrætter, siger hun.

- Og hvem siger, at kunstgræsbaner kun skal bruges til fodbold? Jeg ved godt, det her udfordrer nogen, og andre måske tænker, at jeg er skør i hovedet og skulle tale mere for at få flere faciliteter til foreningerne. Men vi skal altså også blive bedre til at se muligheder i stedet for at være begrænset af det, vi plejer at gøre, påpeger Line Læsøe.

Sport Horsens-formanden ser desuden gerne, at Horsens Kommune i sin kommende fritids- og foreningspolitik tilføjer et punkt med en facilitetsstrategi, så kommunen kan blive bedre til at udnytte faciliteterne og være mere omstillingsparat. Strategien er lige nu ved at blive udarbejdet i forvaltningen, og det er derfor for tidligt at sige, hvad der kommer med på det punkt.

I Stensballe er der en multihal på vej. Sådan så den ud til rejsegilde tidligere på året. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce