Annonce
Horsens

Sport Horsens-formand: Løsningen er ikke 10 nye haller

Sport Horsens-formand Line Læsøe kommer fra Hatting IF, hvor hun oplever, at belægningen af hallen godt kunne være bedre. Arkivfoto: Nicolai Skovgård
Line Læsøe, formand for Sport Horsens, ved godt, at Horsens Kommune ligger "pissedårligt" på listen over, hvor mange haller der er per indbygger. Men hun mener ikke, at det skal gang i flere byggeprojekter end de nuværende.

Horsens: At der er få haller per indbygger i Horsens Kommune, kommer ikke som den store overraskelse for Line Læsøe, formand for Sport Horsens, en sammenslutning af sports- og idrætsforeninger i kommunen.

- For to år siden lavede Idrættens Analyseinstitut en stor undersøgelse (også med data fra Facilitetsdatabasen, red.), hvor vi - undskyld udtrykket - også lå pissedårligt, så det er noget, vi allerede ved og er bevidste om i kommunen, og man har jo sat gang i at bygge flere haller. Det skulle gerne lette noget, så vi får en bedre placering på listen fremadrettet, siger hun.

- Det er selvfølgelig ikke et problem, man løser hen over natten, men det er skrevet ind i visionsaftalen for "Bevæg dig for livet", så der er et stort fokus på det, siger formanden.

Annonce

Kun København ligger dårligere

Danmarks Statistik har hentet tal fra Facilitetsbanken, der viser, hvor mange haller de forskellige kommuner har.

Folkebladet har lagt tre kategorier sammen: Store idrætshaller på over 800 kvadratmeter, små idrætshaller på 300-799 kvadratmeter og idrætslokaler/-sale på under 300 kvadratmeter.

Det har vi sammenlignet med indbyggertallene i kommunerne.

Kigger vi på antallet af haller, lokaler og sale per 10.000 indbyggere, ser tallene således ud for kommunerne (placering på listen af 98 kommuner i parentes):

København: 4,12 (98)

Horsens: 4,29 (97)

Aarhus: 5,21 (93)

Vejle: 7,63 (63)

Kolding: 8,49 (52)

Silkeborg: 9,29 (43)

Skanderborg: 9,47 (39)

Ikast-Brande: 11,04 (25)

Hedensted: 11,77 (19)

Odder: 13,17 (12)

Hallerne skal udnyttes

Og så er der heller ikke flere ord at hente, når det kommer til mangel på idrætsfaciliteter. Selv om Horsens Kommune altså ligger næstlavest i landet med 4,29 haller per 10.000 indbyggere.

- Jeg tror ikke, at 10 nye haller er en holdbar løsning, lyder det nemlig fra Line Læsøe, der uddyber:

- Selvfølgelig er det altid rart, at der er masser af faciliteter, men det skal også give mening. Når de kommende multihaller er på plads, handler det om at få dem udnyttet ordenligt. Jeg sidder selv i en forening (Hatting IF, red.), og jeg kan se, at hallen står tom. Vi har ikke over 80 procent i belægning, og så kan jeg godt forstå, hvis man politisk ikke ser behov for flere haller, siger hun.

At få hallerne udnyttet ordentligt handler blandt andet om, at man ikke behøver at være i den hal, der ligger i baghaven. Line Læsøe medgiver, at man ikke nødvendigvis bare kan tage fra Østbirk til Gedved for at finde en ledig haltid, men i Horsens er der muligheder - som hun også ved, at nogen foreninger allerede benytter sig af.

Bedre til at se muligheder

Derudover mener hun, at de mange kunstgræsbaner i kommunen jo må betyde, at færre skal spille indendørs fodbold.

- Kunstbanerne må være for at imødekomme et ønske om, at fodboldtræningen skal foregå udendørs - i hvert fald fra en vis aldersgruppe. Et eksempel kunne være i Hatting-Torsted Fodbold, hvor man måske kunne halvere antallet af indendørshold, og dermed kan hallerne udnyttes til andre idrætter, siger hun.

- Og hvem siger, at kunstgræsbaner kun skal bruges til fodbold? Jeg ved godt, det her udfordrer nogen, og andre måske tænker, at jeg er skør i hovedet og skulle tale mere for at få flere faciliteter til foreningerne. Men vi skal altså også blive bedre til at se muligheder i stedet for at være begrænset af det, vi plejer at gøre, påpeger Line Læsøe.

Sport Horsens-formanden ser desuden gerne, at Horsens Kommune i sin kommende fritids- og foreningspolitik tilføjer et punkt med en facilitetsstrategi, så kommunen kan blive bedre til at udnytte faciliteterne og være mere omstillingsparat. Strategien er lige nu ved at blive udarbejdet i forvaltningen, og det er derfor for tidligt at sige, hvad der kommer med på det punkt.

I Stensballe er der en multihal på vej. Sådan så den ud til rejsegilde tidligere på året. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce