Annonce
Udland

Splittet Belgien siger nej tak til 541 dage uden regering

Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Et flamsk nationalistparti står til at vinde parlamentsvalg i Belgien, hvor separatistiske kræfter er stærke.

541 dage uden en regering og "skammens march" gennem Bruxelles' gader.

Belgierne har ikke glemt parlamentsvalget i 2010, da landet satte rekord for længste regeringsløse periode efter et demokratisk valg. Før søndagens parlamentsvalg lurer uroen for en ny politisk krise i Belgien.

Over 90 procent af vælgerne finder det "uacceptabelt", hvis en regeringsdannelse "varer over et halvt år".

Det fremgår af en måling med 2522 respondenter, som blandt andet avisen Le Soir har bestilt med Het Laatste Nieuws og tv-kanalen RTL.

Målingen viser, at ingredienserne til en krise findes i Belgien, der er splittet mellem det rige Flandern, hvor separatisterne står stærkt, og Vallonien, som er plaget af arbejdsløshed og fattigdom efter lukning af industrier.

Ny Flamsk Alliance (N-VA), hvis langsigtede mål er frigørelse fra Vallonien, står til igen at vinde valget. N-VA blev det suverænt største parti ved valget i 2014.

Men hverken flamlænderne eller vallonerne drømmer om en flamsk nationalist som premierminister. Lidt over halvdelen på landsplan svarer "uønsket" til det.

Desuden svarer 70 procent "nej tak" til en videreførelse af den seneste regeringskoalition - kaldet "den svenske" - som brød sammen i december 2018. Det skete, da premierminister Charles Michel til N-VA's frustration underskrev FN's migrationspagt i Marrakesh i Marokko.

"Den svenske", som fik navn efter de deltagende partiers blå og gule farver, blev af Michel fremlagt som et forsøg på at genskabe landets troværdighed efter krisen fire år tidligere.

Efter at N-VA i 2011 blev holdt ude af koalitionen, tog Michel det separatistiske parti med i en regering, der samlede tre partier i det flamsktalende nord med hans eget (MR) i det fransktalende syd.

Der var 13 partier i det afgående parlament, og det kræver samarbejde og koalition at lede Belgien.

Klimaet har været et af de vigtigste emner i valgkampen, efter at skoleelever i en periode demonstrerede hver uge i gader over hele landet. De grønne partier står til at gå markant frem.

Emnet har også skabt splid i det forretningsministerium, der har ledet Belgien siden december. Michel fik igen problemer med N-VA, da han sammen med blandt andet Danmark gik til EU-topmøde i april med et krav om CO2-neutralitet i 2050.

N-VA har trukket i bremsen på klimainitiativer. Atomkraft er svaret, har de flamske nationalister sagt.

Splittelsen i Belgien kan ses som en billede på valget til Europa-Parlamentet, som finder sted samme dag.

I EU-valget står slaget mellem partier, som støtter EU-samarbejdet, og nationalister, der kræver mere - eller al - magt til medlemslandene.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce