x
Annonce
Læserbrev

Spildt chance i Horsens: Hvordan kunne det gå så galt?

Lige så fascinerende Søndergade bliver, når renovering dér er færdig til august måned lige så afskrækkende er mange af de betonblokke som skyder op over alt.

Læserbrev: En by skal naturligvis være rummelig for alle, der vil byen. Uanset social og økonomisk status skal alle have en værdig bolig. Nogen foretrækker at være lejer og andre at være ejer.

En god sund bolig bør være en menneskeret - boligen er det fundamentale i menneskets tilværelse. Desværre er det dét ikke for alle.

Flere og flere har et ønske om at bosætte sig i Horsens. Det er der naturligvis flere årsager til. Byens smukke omgivelser, relativt billige boliger og et rummeligt miljø er naturligvis det grundlæggende. Hertil kommer alsidige arbejdspladser såvel inden for det private som det offentlige, og ikke mindst er byen centrum for mange uddannelser. De mange tusinde, som ønsker at bosætte sig i Horsens skal naturligvis have et sted at bo. Derfor ser man byggekraner overalt og hører dunk dagen lang i forbindelse med, at betonpæle bankes ned i jorden.

Desværre har kommunen ikke planlagt i tilstrækkeligt omfang infrastrukturen. Om føje tid vil man komme til at opleve et sandt trafikkaos, når de mange nye boliger med mere tages i brug.

Lige så fascinerende Søndergade bliver, når renovering dér er færdig til august, lige så afskrækkende er mange af de betonblokke, som skyder op over alt.

Ægte goldt betonbyggeri præger nu Horsens by uden grønne rekreative områder. Et byggeri, der bestemt ikke er fremmende for trivsel og velvære. Hvem har dog fundet på det?

Hvis man tager Sønderbrogade, kan man undres over, at en boligforening har fået lov til at bygge så tæt på den meget smukke hvide kirke. En anden ufattelig grim bygning har man fået lov til at placere på Spedalsø Torv. Og på Langmarksvej har man foran Casa Arena placeret en endnu grimmere bygning. Hvem har dog givet lov hertil?

Horsens har haft en unik chance for, at folk fra nær og fjern ville komme strømmende til byen for at se på unik arkitektur - det har man nu spildt muligheden for. Det er selvsagt trist. Men det værste er, at man ikke har taget højde for grønne områder. Områder som ville give den enkelte trivsel midt i byens betonjungle. Hvordan kunne det gå så galt?

Gorm Flagstad.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Elev i 9. klasse: Hvordan kan man allerede nu sige, at vi ikke kan gennemføre de afsluttende eksamener på skolerne?

Læserbrev: Lukket alle steder. Jeg må indrømme, at det er noget af en vild situation, vi står i. Jeg er glad for, at regeringen gør, hvad den kan for at stoppe den her pandemi. Jeg er enig langt hen ad vejen, men de er gået for langt. Indtil videre har skolerne været lukket siden 16. marts. Lærere og elever bliver hjemme og foretager digital undervisning. Det virkede, og vi vidste alle, at det var nødvendigt. Lærerne var hurtige til at reagere og skrev, hvad vi skulle have lavet i skolen, som vi nu skal lave hjemme. Ude på min skole får vi sjældent store lektier for. Vi kører mest med, at det, man ikke får lavet i skolen, skal man lave derhjemme. Så får vi nogle gange lektier for, som vi ikke får tid til på skolen, men sjældent. Men selvom vi lige pludselig havde et bombarderet skema, så fik alle omstillet sig og gjorde det nødvendige. Nu er antallet af nye smittede, indlagte og døde på vej nedad. Så nu spørger jeg direkte: Hvordan kan man allerede nu sige, at vi ikke kan gennemføre de afsluttende eksamener på skolerne? Jeg ved, det er nogle erfarne folk, der har taget beslutningen. Men jeg kan bare ikke se, hvordan de allerede to måneder før de mundtlige eksamener kan sige, at det ikke vil blive til noget. Et af argumenterne lyder, at eleverne ikke vil have nok tid til at forberede sig til de mundtlige eksamener. Men tid er jo det eneste, vi har. Vi ved allerede nu, at vi ikke kommer i skole tidligst før midten af maj. Jeg er godt klar over, at det her kan blive ved indtil sommerferien. Men vil det ikke være ærgerligt at stå i en situation, hvor vi sagtens kunne have gennemført de mundtlige eksamener, uden at have forberedt noget? Hvorfor allerede nu prøve at forudse to måneder frem? Lad os da tage det dag for dag. Vi kan nemmere undvære de skriftlige eksamener. Dem kan lærerne afløse med tidligere skriftlige opgaver. Aflys de mundtlige om nødvendigt. Men lad os give det en måned til, og så vurderer vi, om det vil være muligt. Hvis ja, fantastisk. Hvis nej, så prøvede vi. Lad os nu forestille os, at vi får det her under kontrol. Eleverne har forberedt sig godt og er klar til eksamener. Men vi er ikke 100 pct. sikre endnu. Så kan vi jo sagtens udføre eksamenerne, men bare tage de nødvendige forholdsregler. Og hvis det sker, at det går helt galt her i Danmark, så har vi jo om ikke andet prøvet at lave den skriftlige del. Og i øvrigt: Hverken lærerstrejken eller anden verdenskrig forhindrede da nogen som helst eksamener. Hvorfor skulle det her så?

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce