Annonce
Kultur

Spil brætspil på biblioteket

Der er spilaften på Horsens Bibliotek torsdag 7. november. PR-foto

Horsens: Brætspil er i en rygende udvikling, og der kommer er stadig strøm af sjove, udfordrende, underholdende og skøre spil på markedet.

På samme tid er interessen for at spille brætspil stærkt stigende. Spilleklubber og brætspilscafeer skyder op over hele landet.

Mange af de nyere spil har et meget større fokus på det sociale element, end hvad man nok er vant til fra backgammon og skak, og i nogle spil skal man endda spille sammen om at vinde over spillet.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Horsens Bibliotek:

- Vi slæber tit flere spil med på ferie - så kan vi lige redde verden, når ungerne er puttet, fortæller Malene Trads fra Horsens kommunes biblioteker.

Spil med flere år på bagen er også på vej tilbage. Kortspillet "Magic the Gathering" nærmer sig et hit nu, for her er det både "det sociale element og den store kompleksitet i spillet, blandet med et element af historiefortælling, der lokker spillere til", lyder det fra biblioteket.

Horsens Magic Forening deltager og vil introducere nye og gamle spillere til spillet.

Annonce

Spilaften 7. november

I anledning af Nordic Game Week fejrer Horsens kommunes biblioteker brætspillenes fremfærd og inviterer til en hyggelig spilaften.

Det løber af staben torsdag 7. november kl. 18.30-20.30 og forgår på Horsens Biblioteks afdeling "Urskoven" i stueetagen.

Det er gratis at deltage, alle slags spillere - nye som erfarne - er velkomne, og man møder bare op.

Biblioteket har sin egen spilsamling, som man kan låne, men man er også meget velkommen til at tage sit eget favoritspil med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce