Annonce
Horsens

Spejderrobot på hjemmebane: Det blev en elektronisk oplevelse

Spejderrobot alias Mikael Elkjær vendte hjem til barndomsbyen Hovedgård og gav koncert på Stationspladsen. På trods af at han er født uden hænder, spiller han musik på et imponerende niveau og har levet af det i mange år. Foto: Jens Amtoft
Mikael Elkjær glædede sig over velbesøgt koncert på Stationspladsen i barndomsbyen Hovedgård
Annonce

Hovedgård: - Det var fantastisk musik. Det går rent ind med de elektroniske beats, men omgivelserne er næsten surrealistiske, sagde Michael Rasmussen.

Han havde tirsdag aften taget turen fra Horsens for at se og ikke mindst høre musikeren Spejderrobot alias 45-årige Mikael Elkjær give koncert på Stationspladsen i Hovedgård.

Mikael Elkjær stammer fra Hovedgård, og koncerten fandt sted få meter fra hans barndomsværelse.

- Det var anderledes. Ikke selve musikken. Men omgivelserne. Toget kom susende forbi, og bus 202 kom forbi for at vende. Men det er fedt, at det kan lade sig gøre, og jeg er  meget overrasket over, at der var så mange mennesker, sagde Kasper Nielsen, der ligeledes havde taget turen fra Horsens.

Annonce

Velbesøgt koncert

Den tre kvarter lange koncert blev overværet af  mellem 70 og 100 tilhørere - nogle kom og nogle gik, men de fleste blev indfanget af Mikael Elkjærs dragende og fascinerende elektroniske musikunivers. Det blev en stor musikalsk oplevelse.

- Jeg har faktisk lavet det her sæt helt særligt til koncerten her i Hovedgård, fortalte Mikael Elkjær efter koncerten.


Jeg har faktisk lavet det her sæt helt særligt til koncerten her i Hovedgård

Mikael Elkjær alias Spejderrobot


Michael Elkjær havde lavet et program specielt til koncerten i Hovedgård. Foto: Jens Amtoft

- Normalt har jeg bare en lille computer og en controller med, men jeg har taget noget mere udstyr med i dag, end jeg plejer. Jeg synes, at koncerten skulle passe til det her sted. Jeg tænkte, at det var vigtigt, at det var noget musik med en behagelig klang, samtidig med at der gerne måtte være et rytmisk element. Når man spiller udendørs, så er der en tendens til, at lydene forsvinder, og derfor er man nødt til at lave det lidt mere rytmisk, sagde Mikael Elkjær.

Han var overrasket over, at så mange mødte op.

- Det er ikke, fordi der er så mange, jeg kender i forvejen, bortset fra at min familie er her, men der er alligevel en del, der var naboer og venner til mine forældre. Så der er virkelig nogle sløjfer, der er blevet bundet her i aften. Og jeg synes, at folk tog så godt imod det, og de fleste blev hele koncerten igennem, sagde en tilfreds Mikael Elkjær.

Mikael Elkjær er kendt under sit kunstnernavn Spejderrobot. Han havde taget ekstra udstyr med til koncerten i Hovedgård. Foto: Jens Amtoft

Hanne Pulkkinen var en af tilhørerne.

Hun bor i Aarhus, men stammer fra Hovedgård.

- Jeg har hørt ham tre gange før i Aarhus i forskellige sammenhænge. Jeg kan godt lide den type musik. Jeg gik i klasse med storebroderen. Jeg var hernede med min lillesøster, og vi har siddet og snakket om, hvem der gik i klasse med hvem, sagde Hanne Pulkkinen.

Mikael Elkjær har som så mange andre kunstnere været ramt af coronakrisen.

- Det er jo musikken, jeg lever af, og det er ikke så godt i øjeblikket. Jeg tror kun, jeg har været ude og spille fem gange, siden coronaen brød ud. Jeg spiller normalt på klubber og til festivaler, og det er der jo ikke noget af. Med bandet Kalaha er vi meget ude og spille i Europa og i Asien - men alt er aflyst, forklarede Mikael Elkjær.

Han er i øjeblikket ved at lave en ny plade med Kalaha, og på torsdag giver han den tredje koncert i den lille koncertturne, der startede mandag på Vrå Højskole.

Der var mange, der skulle hilse på Mikael Elkjær før koncerten. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce