Annonce
Horsens

Spejderhytte omgivet af vand: Bekymrede forældre får politikere til at se på reglerne

Politikerne i Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune kan godt forstå det bekymrede ægtepar, som har fået flyttet deres søn fra spejderhytten Kulla. På billedes ses det vandhul, som ligger nærmest hytten, cirka otte meter fra hyttens bagside. Broen over Skovvej kan anes i baggrunden. Foto: Morten Pape

Stor politisk forståelse for bekymrede forældre fra Egebjerg, der har valgt at få deres søn flyttet fra spejderhytte omgivet af vand. På trods af tillid til sikkerheden vil politikerne se på retningslinjerne

Horsens: I lørdags kunne Horsens Folkeblad fortælle om storbørnsgruppen Hvalrosserne fra dagtilbuddet i Egebjerg, som midlertidigt er flyttet ned i spejderhytten Kulla i Hansted Skov. Hytten ligger i en lille dal omkranset af natur - men også klos op og ned ad flere større og mindre søer samt Hansted Å.

Lige netop alt det vand, hvoraf det tætteste ligger kun få meter bag hytten, har gjort ægteparret Renata og Dennis Madsen så bekymrede for, at deres søn kunne falde i, at de nu har flyttet ham til en anden børnegruppe.

Blandt en række politikere i byrådets børne- og uddannelsesudvalg er der forståelse for parrets bekymring, men grundlæggende tiltro til dagtilbudsledelsen. Alligevel vil de nu se på reglerne på området.

Anne Lene Løvbjerg (V) bor selv tæt ved en sø og kender alt til bekymringen omkring børn og vand.

- Hvis der er forældre, der er bekymrede, skal man tage det alvorligt, det kan man ikke køre hen over. Vi har selv en sø 100 meter fra stuehuset, og når vi har børnebørnene på besøg, så står vi også og holder øje, siger hun og fortsætter:

- Nu vil jeg spørge i forvaltningen til sikkerheden. Jeg tror selvfølgelig på at den er i orden, men man skal ikke skøjte hen over, når forældre er bekymrede, siger hun.

Dagtilbudschefen i dagtilbuddet i Egebjerg, Torben Skov, forsikrede lørdag i Folkebladet, at der ikke er nogen fare på færde. Han understregede blandt andet, at der er taget særlige forholdsregler i forhold til ekstra personale, men udvalgsmedlem Lisbeth Torfing (EL) vil gerne kende de præcise foranstaltninger.

- Jeg kan godt forstå forældrenes bekymring. Det er noget, jeg umiddelbart godt kan få lidt ondt i maven over, og jeg vil bestemt gerne vide mere om, præcis hvad det er for foranstaltninger, de har, siger hun.

Hvis der er forældre, der er bekymrede, skal man tage det alvorligt, det kan man ikke køre hen over. Vi har selv en sø 100 meter fra stuehuset, og når vi har børnebørnene på besøg, så står vi også og holder øje.

Anne Lene Løvbjerg (V), medlem af Børne og Uddannelsesudvalget

Det siger reglerne


  • Det er op til den enkelte kommune at fastlægge retningslinjer for legepladserne, de har tilsyn med, samt hvordan deres rammer for tilsyn udmøntes i praksis, herunder godkendelseskriterier.
  • Den nationale standardiseringsorganisation Dansk Standard er ikke en myndighed, men rådgiver med udgangspunkt i standarder og best practices. Dansk Standard har følgende anvisninger i forhold til vand og børn: "Vandanlæg, som f.eks bassiner, pools, springvand, vandløb o.l. bør ikke anvendes, medmindre de er sikret og/eller fuldstændigt afsondret fra de arealer, hvor børn frit kan færdes, eller børnene er under stærkt skærpet og konstant opsyn af en voksen."
Spejderhytten Kulla i Hansted Skov set fra bredden af nærmeste vandhul. Foto: Morten Pape

Formanden er ikke bekymret

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune, Lone ørsted (S), har også forståelse for parret, men hun har dog ikke nogen betænkeligheder ved at lade børnene lege uden for hytten.

- Jeg kan som udgangspunkt godt forstå forældrenes bekymring, men som jeg har fået det fremlagt, har institutionen arbejdet med, hvordan de kan gøre det på forsvarlig vis. De har en ekstra pædagog koblet på, og børnene er hele tiden under opsyn, så har jeg tillid til, at det kan fungere. Vi kan ikke hegne hele verden ind. Det er også en del af oplevelsen, at de er ude i naturen, siger hun.

Modsat mange andre kommuner har Horsens Kommune ikke klare retningslinjer for vand i og omkring daginstitutioner, men det bliver der efter situationen ved Kulla måske lavet om på. Blandt andet efterlyser Dansk Folkepartis Louise Lange, som også sidder i børne- og uddannelsesudvalget, klare retningslinjer.

- Hvis det nu var mit eget barn, tror jeg også, jeg ville være nervøs og bekymret. Så jeg kunne godt tænke mig en orientering om retninglinjerne og tage en snak omkring, hvilke retningslinjer man har i andre kommuner.

Også både formand og næstformand i udvalget er villige til at se på, om kommunen fremadrettet skal have ens retningslinjer for børn og vand.

- Nu tager vi det op på næste udvalgsmøde og drøfter om, vi skal ændre på praksis. Vi har generelt lagt mange beslutninger ud til den enkelte institutionsledelse, men vi må se på, om det er den rigtige måde. Det gør indtryk, at forældrene er så bekymrede, lyder det fra næstformand Paw Amdisen.

Og samme konklusion lyder fra formand Lone ørsted, som også er villig til at se på kommunens retningslinjer.

- Jeg føler, at man har handlet ansvarligt i institutionen. Men nu får alle udvalgsmedlemmerne en redegørelse. Hvis man mener, der er behov for nogle fælles retningslinjer i kommunen, så må vi se på det.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce