Annonce
Indland

Speedwaysportens flinke veteran

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Igennem sin lange karriere har han været kendt som sportens flinke fyr. 3. juni fylder Greg Hancock 50 år.
Annonce

Den amerikanske speedwaykører Greg Hancock, der stoppede karrieren tidligere på året, fylder 50 år 3. juni.

Han var og er generelt kendt som en flink fyr i speedwaykredse.

- Han har været speedwayens gentleman med den måde, han har kørt på. Da han vandt VM for første gang i 1997, var han nok den første verdensmester, der har vundet, selv om han kørte så ekstremt pænt på banen, sagde Danmarks cheflandstræner i speedway, Hans Nielsen, da veteranen indstillede karrieren i februar.

- De fleste verdensmestre har altid været meget hårde, men han var den første til at vinde, selv om han altid kørte fair. Måske kunne han have vundet flere verdensmesterskaber, hvis han ikke havde været så flink.

Selv om amerikaneren i dag er gået på pension, blev han modsat mange andre kørere bare bedre med alderen, og tre af hans fire verdensmesterskaber har han vundet, efter at han fyldte 41 år.

Den firedobbelte verdensmester holder også rekorden for deltagelse i flest grandprixer i alt. Hancock deltog ved alle VM-grandprixer fra turneringens introduktion i 1995 og frem til 2014.

177 grandprixdeltagelser på stribe blev det til, inden Greg Hancock i 2014 fik en håndskade. Derefter kunne han ikke deltage i det næste løb, der var i Vojens, men det hindrede ham ikke i at vinde sit tredje verdensmesterskab.

Da hans kone i foråret 2019 blev diagnosticeret med kræft, tog Hancock en pause for at passe hende. Han kom aldrig tilbage på banen, og i starten af 2020 indstillede han karrieren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Se alle målene: Rekordmål af Kjær og kanonkugle af Therkildsen knækkede Hobro

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce