Annonce
Horsens

Specielle grønlandske smykker stjålet ved villa-indbrud

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Horsens: Der blev stjålet en hel del designermøbler og en masse grønlandske smykker, da en villa på Spangevej i løbet af natten til onsdag havde ubudne gæster.

Husets beboere er bortrejst, men en nabo opdagede onsdag morgen, at gardinerne i soveværelset var trukket fra.

- Det var de ikke aftenen før, og det fik naboen til at gå over og se til huset. Hun kunne konstatere, at en rude i terrassedøren var smadret med en sten, og huset var gennemrodet, fortæller politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

Han oplyser, at politiet fik fat i husets beboere, som hjalp med at finde ud af, hvad der er stjålet fra huset.

Det drejer sig om designermøbler - bl.a. 12 stole, en lænestol og en sofa.

- Derudover er der stjålet et smykkeskrin med en del specielle grønlandske smykker. Vi hører meget gerne, hvis nogen skulle blive tilbudt den slags, siger Mich Klausen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Krav om mundbind i bus og tog indføres i flere østjyske kommuner

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Horsens For abonnenter

Egebjerg stod til et fald i indbyggertal: Derfor endte det med en stigning på 44 procent

Annonce