Annonce
forside

Spark og slag med flaske: To mænd kom i voldsomt slagsmål

Sydøstjyllands Politi har sigtet to mænd for vold, efter de søndag morgen var i slagsmål i Smedegade i Horsens. Arkivfoto

Horsens: To mænd røg søndag morgen i clinch med hinanden på Smedegade i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det drejer sig om en 21-årig og en 50-årig, som begge er fra Horsens.

Ifølge døgnrapporten blev den 21-årige til at begynde med slået i hovedet med en flaske, som den 50-årige svingede.

Derpå har den 21-årige angiveligt slået den 50-årige omkuld og herefter sparket ham adskillige gange forskellige steder på kroppen, så voldsomt at den 50-årige blev kørt på skadestuen til tjek for skader og en mulig hjernerystelse, oplyser vagthavende John Skjødt ved Sydøstjyllands Politi.

Den 21-årige fik en flænge i hovedet som følge af slaget med flasken, oplyser politiet, som har sigtet begge mænd for vold.

- Men sagen er endnu ikke fuldt belyst. Vi har haft den ene inde på stationen til afhøring, men mangler den anden, siger John Skjødt, som også gerne hører fra eventuelle vidner.

Hvorfor de to mænd endte i clinch med hinanden, har politiet endnu ikke klarhed over.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik til leder: Forældre vil gerne bidrage til at øge normering i daginstitutioner

Læserbrev: Kære Torben Andersen (kommentar til leder i Horsens Folkeblad 13. november 2019). Tusind tak for, at du retter opmærksomheden mod et meget vigtigt indsatsområde i Horsens kommune - nemlig kvaliteten af kommunens dagtilbud. Vi har som politikere lyttet til forældrene, som både i vores forældreundersøgelser omkring børns trivsel - samt i den store forældrekampagne 'Hvor er der en voksen?' , argumenterer for, at der bør være flere pædagoger i vores dagtilbud. Derfor har vi øget tildelingen af midler til dagtilbud med syv millioner kroner, hvilket som du nævner har medført en større forældrebetaling, da forældre betaler 25 pct. af udgiften til dagtilbud samlet set. Du argumenterer for, at vi politisk kan vælge at fritage forældre for øget betaling, hvilket er helt korrekt. Konsekvensen af dette vil dog være, at vi ikke får ansat så mange pædagoger som ønsket, da forældrenes betaling jo også er med til at øge personaleressourcer - og dermed medvirker til, at vi på sigt kan nå de anbefalede normeringer i vores dagtilbud. Helt konkret kan man sige, at hvis kommunen bidrager med tre kroner., så bidrager forældrene med en krone. Jeg tror faktisk, at rigtigt mange forældre gerne bidrager til dette. Endnu en gang tak for, at du Torben også synes, at børneområdet er et vigtigt fokusområde i Horsens Kommune.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce