Annonce
forside

Spark og slag med flaske: To mænd kom i voldsomt slagsmål

Sydøstjyllands Politi har sigtet to mænd for vold, efter de søndag morgen var i slagsmål i Smedegade i Horsens. Arkivfoto

Horsens: To mænd røg søndag morgen i clinch med hinanden på Smedegade i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det drejer sig om en 21-årig og en 50-årig, som begge er fra Horsens.

Ifølge døgnrapporten blev den 21-årige til at begynde med slået i hovedet med en flaske, som den 50-årige svingede.

Derpå har den 21-årige angiveligt slået den 50-årige omkuld og herefter sparket ham adskillige gange forskellige steder på kroppen, så voldsomt at den 50-årige blev kørt på skadestuen til tjek for skader og en mulig hjernerystelse, oplyser vagthavende John Skjødt ved Sydøstjyllands Politi.

Den 21-årige fik en flænge i hovedet som følge af slaget med flasken, oplyser politiet, som har sigtet begge mænd for vold.

- Men sagen er endnu ikke fuldt belyst. Vi har haft den ene inde på stationen til afhøring, men mangler den anden, siger John Skjødt, som også gerne hører fra eventuelle vidner.

Hvorfor de to mænd endte i clinch med hinanden, har politiet endnu ikke klarhed over.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce