Annonce
Horsens

Spareplan: Færre ældre vil få besøg af hjemmesygeplejersken

Skiltet "Sygeplejeklinik" ses allerede på seks plejecentre, for sygeplejeklinikkerne går helt tilbage til 2000, da de blev etableret som et forsøg. Nu skal der skrues op for antallet og brugen af klinikkerne som led i arbejdet med at få budgettet i balance. Foto: Morten Pape
Der bliver brugt alt for mange penge på hjemmesygeplejen i Horsens Kommune, så nu skal en ny strategi rette op på økonomien. Det betyder blandt andet, at flere borgere skal komme til sygeplejersken, i stedet for at sygeplejersken kommer hjem til borgeren.

Horsens: Sidste år overskred hjemmesygeplejen budgettet med 11,2 mio. kr. I år ventes overforbruget at lande på 9,9 mio. kr.

Årsagerne er et stort forbrug af vikarer, at flere borgere får hjælp fra hjemmesygeplejen, og at hjælpen er mere omfattende i takt med, at borgere udskrives tidligere fra sygehuset.

Det skal der rettes op på. Forvaltningen har lagt en plan for opgaven, som politikerne i udvalget for velfærd og sundhed har sagt god for. Når planen er gennemført, vil den give en årlig besparelse på 6,6 mio. kr. om året.

Ændringerne vil først og fremmest kræve flere faste medarbejdere i stedet for vikarer, og at flere borgere kommer til hjemmesygeplejen på sygeplejeklinikker, så sygeplejersken ikke skal bruge tid på at køre hjem til borgerne. Planen betyder også, at doseringen af medicin skal klares af en robot i stedet for en sygeplejerske. Desuden skal flere kontakter til borgerne foregå via en skærm som afløser for et personligt møde.

Færre vikarer ventes på årsbasis at give en besparelse på 3,6 mio. kr. Den ændring er allerede nogenlunde på plads.

Annonce

Sygeplejeklinikker

Der skal etableres nye sygeplejeklinikker på:
  • Gefionshave, Sønderbro
  • Birkebo, Vestbirk,
  • Skovly, Hovedgård,
  • Præsthøjgården, Sydbyen (er i gang)
  • Chr. M. Østergaardsvej, Østbyen, sammen med støttestrømpeklinikken.

Etableringen sker i nuværende lokaler.

I dag er der sygeplejeklikker på Ceres Centret, Lindehøj, Præsthøjgården, Åparkcentret, Nørrevang og Søndergården.

Fremover skal alle, der visiteres til hjemmesygepleje, vurderes i forhold til, om det kan foregå i en klinik. Dog med undtagelse af borgere, der ikke er i stand til at møde frem på en sygeplejeklinik, terminale borgere og borgere med særlige akutte behov.

Kilde: Horsens Kommune

Kom selv til sygeplejersken

I dag er der seks sygeplejeklinikker i kommunen. De skal udvides med fem nye og ligesom de eksisterende klinikker have adresse på de kommunale plejecentre. Med udvidelsen sikrer man en geografisk spredning.

- I dag ses 10 procent af borgerne på en klinik. Med den nye strategi skal alle, der henvises til sygepleje, vurderes i forhold til muligheden for at komme på en sygeplejeklinik, i stedet for at sygeplejersken kommer hjem til borgeren. Målet er, at 25 procent bliver behandlet på en klinik i løbet af tre år, forklarer Karin Holland, direktør for velfærd og sundhed.

Det sparer tid til transport for sygeplejersken, den opgave klarer patienten i stedet. Desuden giver det sygeplejerskerne bedre arbejdsforhold.

Opgaverne i klinikken kan være måling af blodtryk og blodsukker, pleje og behandling af sår, indsprøjtninger, kateterpleje. Terminale borgere og borgere med akutte behov er undtaget.

I andre kommuner, der har arbejdet med at øge forbruget af sygeplejeklinikker, er det lykkedes at få andelen op på 14-20 procent. I Horsens er målet efter tre år at lande på 25 procent og dermed en årlig besparelse på 1,65 mio. kr.

Robot doserer medicin

Har borgeren brug for at få doseret sin medicin, er det i dag sygeplejersken, der fordeler pillerne i små æsker fordelt til morgen, middag og aften på alle ugedagene.

Fremover skal den opgave klares af en robot på apoteket. Så bliver medicinen pakket i en rulle med små poser efter samme princip.

- Det kan selvfølgelig kun ske, hvis borgeren er inde i et stabilt forløb og får den samme medicin, forklarer Ellen T. Schmidt (S), formand for udvalget for velfærd og sundhed.

Sparer man bare 10 procent af den tid, som sygeplejerskerne i dag bruger på opgaven, giver det en årlig gevinst på 1,5 mio. kr.

Hjemmesygepleje i tal

  • Det samlede budget for hjemmesygeplejen er 53,7 mio. kr.
  • Sidste år fik 4109 borgere hjælp fra hjemmesygeplejen. Det er en stigning på 18 pct. i forhold til 2015. I samme tidsrum er antallet af leverede timer steget med 31 procent, fordi kortere indlæggelse giver længere forløb hos hjemmesygeplejen. Budgettet er samtidig steget med 24 pct.
  • 3869 borgere fik hjælpen i hjemmet, 804 i sygeplejeklinikkerne, 1285 fra akutsygeplejen, 87 fra Kom godt hjem-teamet.
  • Det skønnes, at der kan behandles fire borgere i timen i sygeplejeklinikkerne.
  • En hjemmesygepleje kan nå 17-20 besøg på en otte-timers dagvagt i byerne og 10 besøg i landområder. 70-80 procent af arbejdstiden bruges på borgerbesøg inklusive transport. Den øvrige tid bruges på pause, rapport, dokumentation, telefonopkald med mere.

Kilde: Horsens Kommune

Besøg via skærmen

Planen er også at udskifte en del af hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet med telemedicin. Det vil sige en samtale med sygeplejersken via en skærm.

Det kan være psykisk pleje og omsorg til borgere med demens, borgere i palliativt forløb eller med let angst. Det kan også være støtte til kost og ernæring og målinger, som borgeren kan give til sygeplejersken via skærmen, samt ukompliceret sårpleje.

Der er ikke sat beløb på den ventede besparelse.

Desuden har kommunen valgt at træde på bremsen i forhold til at overtage opgaver fra sygehuset. I dag får flere borgere IV-medicin derhjemme. Det er medicin, som gives direkte i åren. Behandlingen foregik tidligere på sygehuset. Den aftale opsiger kommunen nu og sparer derved de 800.000 kr., som det koster at løse den opgave.

Stomipleje, behandling af sår, målinger og meget mere kan foregå på en sygeplejeklinik, som sikrer sygeplejerskerne mere tid til sygepleje, fordi de ikke skal bruge tid på transport mellem patienterne. I stedet bliver det borgernes opgave at komme hen til sygeplejersken. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce