Annonce
Kultur

Sparekasse dækker sommerfest-underskud

Paraplyerne var fremme til Uldum Sommerfest, der havde omkring 1500 besøgende mod gademusikfestivallens 3-4000. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Den midlertidige erstatning for Uldum Gademusik Festival, Uldum Sommerfest fik et underskud på 13.000 kroner, men får beløbet dækket af Middelfart Sparekasse.

Uldum: Det var med en forventning om et underskud i størrelsesordenen 50.000 kroner, at Uldum Erhvervsforening sidste forår i hast planlagde Uldum Sommerfest som en erstatning for den aflyste Uldum Gademusik Festival.

Men selvom vejrguderne ikke var arrangørerne venlig stemt, viste opbakningen til sommerfesten sig at være så stor, at underskuddet blev langt mindre end forventet.

Det fortæller brugsuddeler Kenneth Rasmussen fra Uldum Erhvervsforening i en pressemeddelelse.

- Da indtægter og udgifter var gjort op, havde vi kun en minus på 13.000 kroner. De erhvervsdrivende i byen havde i fællesskab sat penge af til at dække underskuddet, men Middelfart Sparekasse har valgt at øge sit tilskud til sommerfesten med 13.000 kroner, så regnskabet nu går i nul. Det er vi glade for, for det betyder, at vi i foreningen har midler til at gøre endnu mere for byen, fortæller Kenneth Rasmussen.

Annonce

Pengene værd

I følge pressemeddelelsen var det for Middelfart Sparekasse helt naturligt at stille op med det ekstra beløb.

- Når fællesskabet yder en indsats bakker vi gerne op. I dette tilfælde lidt mere end planlagt, men det er bestemt pengene værd, lyder det fra afdelingsdirektør Danny Herløv Aagaard.

Han glæder sig som mange andre til, at Uldum Gademusik Festival vender tilbage næste år.

- Sommerfesten var en god dag for Uldum, og det var dejligt at se, hvordan folk bakkede op. Men Gademusikfestivalen er, når det er sagt, en tradition, der sætter byen på landkortet i en helt anden målestok, lyder det fra Danny Herløv Aagaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce