Annonce
Sport

Spansk stjerne stopper 17-årigt stortalent i Denmark Open

Str/Ritzau Scanpix

Carolina Marín er i semifinalen med sejr over An Se Young, der torsdag slog den forsvarende verdensmester ud.

Torsdag slog hun den forsvarende verdensmester i damesingle, Pusarla V. Sindhu fra Indien, og fredag var den 17-årige An Se Young igen yderst tæt på overraskelsen i Denmark Open.

Men den unge koreaner blev stoppet af Carolina Marín fra Spanien, der efter tre tætte sæt sikrede sig en plads i semifinalen i turneringen i Odense med cifrene 18-21, 21-19, 21-18.

Den spanske stjerne har vundet VM tre gange og har også en OL-guldmedalje fra 2016 på trofæhylden.

På verdensranglisten er spanieren dog dalet ned på 23.-pladsen, efter at hun har siddet ude i store dele af sæsonen med en skade.

Tilbage i januar blev hun ramt af en alvorlig knæskade, men er nu tilbage i fulde omdrejninger og vandt i september China Open. Fredag sendte hun altså det koreanske stortalent ud af Denmark Open.

Young er sin alder til trods oppe som nummer 19 på verdensranglisten, og hun pressede den ni år ældre spanier til det yderste og var midtvejs i tredje sæt foran med fem point, inden Marín vendte kampen.

I semifinalen skal Marín op imod Nozomi Okuhara fra Japan, der i august fik VM-sølv.

Denmark Open er en Super 750-turnering på World Touren. Dermed overgås den kun af sæsonfinalerne samt de tre Super 1000-turneringer.

/ritzau/

Annonce
Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce