Annonce
Brevkasse

Spørgsmål til juristen: Kan der ikke laves budrunde på en andelsbolig?

Advokat Anne Koch og advokat Jens Glavind besvarer spørgsmål sendt pr. brev til Advokatkontoret Ladegaard Rasmussen & Partnere, Løvenørnsgade 17, eller pr. mail til jg@lr-p.dk. Arkivfoto

Jeg har været til fremvisning på en andelsbolig i Aarhus, hvor der er mange interesserede, men prisen er fast, og der er ikke mulighed for at byde en højere pris.

Hvordan kan det være, at der ikke bliver lavet en budrunde af ejendomsmægleren?

Svar

Det er blevet populært at købe andelsboliger, fordi de ofte kan være billigere at købe end almindelige ejerboliger.

Oprindelig var tanken bag andelsboliger, at man skulle kunne bo billigt i de større byer og samtidig sikre en rimelig standard af boligerne.

For at bevare ideen om ”billige” boliger har man i andelsboligforeningsloven bestemt, at andelsboliger skal være underlagt maksimalprisprincippet, hvilket er forklaringen på, at en andelsbolig ikke bare kan sælges for højeste bud.

Maksimalprisprincippet betyder, at prisen på en andelsbolig ikke må overstige værdien af andelen i foreningens formue og eventuelle forbedringer i boligen.

I en andelsboligforening har man tre forskellige muligheder for at opgøre andelsværdien, og det bestemmes hvert år på den ordinære generalforsamling, hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes.

Det er altså på grund af dette princip, at prisudviklingen på andelsboliger ikke følger den almindelige prisudvikling på boligmarkedet.

At gennemskue økonomien i en andelsboligforening er ikke altid helt så nemt. Der er mange faldgruber, og hvad, der umiddelbart synes at være et godt køb, kan sagtens vise sig at være det modsatte og naturligvis også omvendt.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce